Genrer og tematikker

Mircea Cărtărescu læner sig op ad nogle traditionelt romantiske og til dels gotiske motiver om det splittede menneske, dobbeltgængermotivet og den barnlige uskyld. Derfor består persongalleriet i ”Nostalgi” blandt andet af kærlighedssyge studenter, selvmordskandidater, transvestitter og børn. De romantiske temaer blandes med surrealistiske elementer, således at mand og kvinde ikke bare åndeligt, men rent fysisk bytter krop.

De surreelle elementer er medvirkende til, at Cărtărescu er blevet kaldt en psykedelisk Proust. Prousts Madeleinekage nævnes faktisk i ”Nostalgi”, som i det hele taget beskæftiger sig med tiden, som går og ikke kommer igen. I fortællingen ”Debelius” er det det genkommende billede af en lille pige ved et vindue, der sætter fortællerens hukommelse i gang og hensætter ham i et slags mytisk barndomsland i blokkene, hvor han voksede op. Det er barndommens verden, der interesserer Cărtărescu. Om det siger han: ”Jeg synes, det er min bedste side. Mine barndomserindringer har altid været så stærke, at de bevarer noget af min drømmeverden fra den tid. Jeg synes, barnets og ynglingens verden er mere autentisk, mere forbundet med fantasiens verden. Det inkluderer seksualiteten. Freud siger, at et barn er polymorf perverst. Og det havde han gode grunde til.” (Marie Tetzlaff: Rumænsk forfatter misunder sit unge selv. Politiken, 2011-04-27).

Freud er tydeligvis en stor inspirationskilde for Cărtărescu, hvis fortællinger for en stor del foregår i Bukarests undergrund, hvor det forvanskede, det fortrængte og det dæmoniserende træder frem. Hernede findes vanvidsspil som russisk roulette, og børn, der afprøver deres seksualitet og taber deres barndom. Undergrunden er for Cărtărescu lig med menneskets underbevidsthed: ”Det underjordiske betyder meget for mig, og det er ganske rigtigt symbolsk. At lege i undergrunden, i huler og grøfter har altid for mig betydet at stige ned i det underbevidste – og i helvede, på en måde. Det er at stige ned i dybet af mit eget sind. For alt, hvad der sker i mine bøger, handler om mit sind, mit indre liv, på en måde.” (Marie Tetzlaff: Rumænsk forfatter misunder sit unge selv. Politiken, 2011-04-27).