Det lille udvalg af materiale fra Inger Christensens arkiv, som udkom i 2017, var kun en lille forsmag på de papirer, som forfatteren efterlod sig. I 2018 udkom en større samling på mere end 950 sider med titlen ”Verden ønsker at se sig selv”.
Også denne gang er det Inger Christensens søn Peter Borum samt oversætter og poet Marie Silkeberg, som har stået for at udvælge og sammensætte indholdet, der består af alt fra færdige digte og prosatekster, tegninger, håndskrevne noter og udkast til litterære projekter til formskemaer og meget andet. Forlaget kaldte ved udgivelsen bogen for en litterær skatkiste. Samlingen starter med efterladte digte opsat i omvendt kronologisk rækkefølge, så det første digt i bogen er det sidste skrevet af Inger Christensen i 2007.
54201389
En af de enestående ting ved den gigantiske tekstsamling er, at den giver læseren mulighed for at dykke ned i Inger Christensens litterære laboratorium – følge hendes udvikling som forfatter og få et unikt indblik i hendes arbejdsmetode. Bogen præsenterer manuskriptdele fra arbejdet med nogle af forfatterskabets store værker samt helt færdige tekster, som i sin tid er blevet sorteret fra ved færdiggørelse af værkerne. Et eksempel er et O-digt, som kunne have stået i sidste del af digtsamlingen ”Alfabet”, og som starter således: ”Olien findes; ornamenterne, orglerne, olien findes; orkideerne; jorden og dens omveje findes” (s. 127).
En del af bogen består ligeledes af tekster skrevet til bl.a. aviser og private lejligheder, og som ikke tidligere er udgivet i bogform. Alt dette materialet har Inger Christensen gemt, og det udgives nu i samlet form som en slags tilføjelse til hendes oeuvre.
Herudover indeholder ”Verden ønsker at se sig selv” også noter til litterære projekter, som er blevet skrinlagt undervejs. Det drejer sig ikke mindst om skitserne til en kriminalroman skrevet i 1972 under titlen ”Paris par arrondissement”. En roman, der skulle foregå i den franske hovedstad, og hvor anagrammer spiller en væsentlig rolle – som når Louvre bliver til Velour og Opera til figuren A. Péro (s. 484).