Jo, sådan måler han hendes ansigt op
Jo sådan måler han afstande i tid
Sådan møder han hver morgen Den gamle
Kone der har boet her hele sit liv (...)
Hun ved alt om hvordan man går og kommer
Og kan se sit eget liv ligge udbredt
I sin helhed som et storslået landskab”.
Tre år efter Inger Christensens død udgives bogen ”Æter” med undertitlen ”En forestilling og en udstilling om omvejen & øjeblikket”. Inger Christensens tekst stammer fra 1986, hvor performanceteateret Hotel Pro Forma opfordrede forfatteren til at skrive en tekst, som skulle følge visse koreografiske principper og bestemte dramatiske grundformer – og som skulle kunne opføres på et kunstmuseum. Forestillingen tager bl.a. udgangspunkt i Horats sætning Ut pictura poesis (som billedet således digtet). Resultatet er en tekst, der fremstår som en blanding af lyrik og teatermanuskript. Flere kritikere har da også hæftet sig ved, at der nærmere er tale om lutter monologer frem for en egentlig dramatisk tekst.
29067740
En række figurer fra den græske mytologi blandes med mere nutidige figurer, som dog alle er placeret i en genkendelig nutidsvirkelighed med parker og aviskiosker. Det mytologiske trekantsdrama mellem Hefaitos, Ares og Afrodite optræder i den gådefulde tekst ikke blot sammen med Pythia, kvinden der udlagde gudernes svar ved oraklerne i Delfi, men også med figurer som fruen, adoptivbarnet, husholdersken, Landmåleren, Arkæologen og Kvinden, der er faret vild. I løbet af bogen gentager og forskyder figurerne hinandens replikker i et uoverskueligt mønster, ligesom billeder og ledemotiver popper op i forskellige sammenhænge i løbet af tekstens tre dele.
Der synes at udspille sig et stort og uigennemsigtigt drama bl.a. med referencer til myten om Ødipus og med tematikker som forfængelighed, erindring og livet som både det, der kan måles i tid, og det, der kan ses som et sammenhængende landskab ved tilværelsens afslutning. Nok så vigtigt er imidlertid Christensens evne til at danne poetiske billeder, rytme i replikkerne, klare, eksistentielle udsagn og labyrintiske handlingsgange.
Om titlen siger lederen af Hotel Pro Forma, Kirsten Dehlholm: ”Det er jo en rimelig abstrakt tekst, som også er universel. Så mine tanker blev ledt mod universet, hvor man jo blandt andet i gamle dage troede, at universet var fyldt med æter, så måske var der en sammenhæng. Teksten er i hvert fald meget sfærisk og luftig, og den beruser samtidig. Ligesom hvis man fik for meget æter i koncentreret form”. (Havebackstage.dk).
Forestillingen ”Æter” blev opført på Statens Museum for Kunst i 1987.