Martha Christensen delte sit forfatterskab op i forskellige temaer, og de såkaldte ”samvittighedsbøger” kortlægger motiverne bag den gode vilje og lokaliserer årsagerne til, at den, der vil det gode, ofte kommer til at gøre andre ondt. Med til gruppen af samvittighedsbøger hører bl.a. ”Som de vil ha’ dig”, ”Borgmesteren sover” og ”Manden som ville ingen ondt”.
”Som de vil ha’ dig” (1974) handler om gruppepres på et ungdomshjem for kriminelle, hvor en af lærerne, Anders, nægter at gå på kompromis med sine principper og følge kollegernes konfliktsky kurs. Som følge heraf bliver han hængt ud af såvel kolleger som de anbragte, der endog vil sætte trumf på ved kidnappe hans datter. Denne plan forpurres dog af en outsider i de anbragtes gruppe, Toni, der træder ud af rollen som medløber og røber forehavendet. Det etiske dilemma er klart: enten at blive som de andre eller at træde ud af fællesskabet for at være sig selv.
”Borgmesteren sover” (1979) står i dialog med Henrik Ibsens "Et Dukkehjem". Her tager den alkoholiserede borgmesterfrue sit liv op til revision og beslutter sig for at forlade sin hykleriske mand, hvis karriere hun har styrket ved at spille rollen som den perfekte hustru.
Også socialrådgiveren Daniel i ”Manden som ville ingen ondt” (1989) sættes i et dilemma, da han en dag lader en voldsramt kvinde med barn flytte ind hos sig. Kollegerne misbilliger denne sammenblanding af professionel rådgivning og privatliv, og det ender da også galt, da en ung voldsmand begynder at true ham og siden tager livet af hans højst elskede labrador. Endelig går der hul på den hjertensgode socialrådgiver, og han mærker hævntørsten blusse i sig: godheden har nået sin grænse og slår om i sin modsætning. ”Manden som ville ingen ondt” har været brugt på de socialpædagogiske seminarier som anskuelsesundervisning i behandlerens ansvar og dets grænser.