De sociale bøger

Citat
”- Nej, jeg ved ikke, mumlede hun og så smilene og de fremstrakte hænder for sig, mærkede venligheden der strømmede fra dem til hende. Hørte ordene og følte bag dem denne helt usandsynlige og vidunderlige tiltro til hende – Det her er jo noget vi kan samarbejde om, fru Larsen, ikke sandt? De og os.
– De har været så rare, mumlede hun.
– Hvem? Hvem i helvede har været rar imod dig?
Det spjættede i hende ved ordene og hun så bedende på damen om hun da ikke snart ville holde op. Men det ville hun ikke."
”En fridag til fru Larsen”, s. 60-61.

Martha Christensens såkaldt ”sociale bøger” tæller bl.a. ”Vær god ved Remond”, ”En fridag til fru Larsen”, ”Tusindfryd” og ”Når mor kommer hjem”. De handler om, hvordan samfundet behandler sine afvigere.

I debutromanen ”Vær god ved Remond” (1962) skildres en seksårig åndssvag, der svigtes af de mennesker, han knytter sig til. Moderen svigter ham til fordel for en ny mand, og da denne forandring har stabiliseret sig, får parret et ønskebarn. Det skubber Remond ud af fællesskabet, og i jalousi forsøger han at kvæle sin nye lillesøster. Som en konsekvens heraf sendes han på institution, og historien gentager sig. Her knytter han sig til pædagogen Eva, der dog flytter efter et stykke tid.

De fire kapiteloverskrifter i ”En fridag til fru Larsen” (1977): Ordene, Rejserne, Stederne og Frelserne angiver faserne i den sociale deroute, som Jimmy Larsen udsættes for fra den dag, skolen diagnosticerer ham som retarderet. Der sættes en række fagtermer på hans karakter, han anbringes på diverse institutioner, indtil han som småkriminel forulykker med en stjålen bil. Hr. og fru Larsen er selv småt begavede, men passer deres arbejde og elsker deres søn, men må passivt se til, at systemet tager over. De mange velmenende frelsere gør Jimmy til den taber, han bliver, og romanen kan læses som en kritik af den velmente lemfældighed, der præger forsorgssystemet.

En tilsvarende kritik rammer det sociale eksperiment, der beskrives i ”Tusindfryd” (1984). Her anbringes seks retarderede i et kollektiv, men de løber hurtigt ind i problemer. På de interne linjer overskrider de retarderede hinandens grænser, bl.a. i form af voldtægt, på de ydre svigter den tilsynsførende pædagog, mens kvarterets naboer demonstrerer normaldansk intolerance. I 1998 blev romanen tv-filmatiseret med bl.a. Allan Olsen, Pernille Højmark, Søren Gericke og Karen-Lise Mynster i de centrale roller.

Før sin død færdiggjorde Martha Christensen romanen ”Når mor kommer hjem” (1995), der skildrer den 11-årige Ronnies kamp for at passe sine to mindre søskende, mens moderen sidder inde. Han udvikler sig til en ferm løgner og drives ud i tasketyveri for at undgå at afsløre moderen. Ironisk nok er hun ligeglad med hans indsats. Hun er blevet håbløst forelsket i en medfange og taler åbent om sin fængselsdom, da hun kommer ud. Ronnies ofre for at holde familien sammen har været forgæves. Den gode vilje har gjort ham kriminel og marginaliseret i sin familie, hvor en stedfar ser ud til at overtage hans plads.