Daniel Clowes’ store gennembrud kom med ”Ghost World” fra 1997 (”Ghost World”, 2006). Tegneserien er både en slags udviklingsroman og et generationsportræt af 1990’ernes ungdom. I den følger vi de to piger Enid og Rebecca, som netop er blevet færdige med High School og nu har sommeren til at finde ud af, hvad de skal med deres liv. De har været skolens stolte outsidere, der elsker kitsch, gamle ’diners’ og pornobutikker, og alt hvad der fraviger fra normalen og det konforme. Som sommeren går på hæld, vokser usikkerheden om fremtiden dog mere og mere. Rebecca, som grundlæggende er den pæne pige, klarer springet til voksenlivet og får et job, en lejlighed og en kæreste, mens Enid holder fast i outsidertilværelsen og bliver stående på livets sidelinje.
”Ghost World” er et generationsportræt af Generation X – 1990’ernes unge. Generationen karakteriseres af dens postmodernistiske optagethed af populærkultur, musik og stil, dens brug af ironi og sarkasme, og dens modstand mod at etablere sig selv med karriere, familie og store følelser. Et andet ord, der ofte bliver brugt til at beskrive den tids unge, er slacker, en kynisk, apatisk person der mangler arbejdsmoral og ikke interesserer sig for politik og samfund. Enid og Rebecca fanger på fornem vis disse karakteristika, hvor Rebecca som sagt bryder ud af apatien og ligegyldigheden.
Tegneserien placerer sig i rækken af store ungdomsgenerationsportrætter, hvoraf den mest kendte måske er ”The Catcher in the Rye” af J.D. Salinger. I ”Ghost World” er humoren dog altid et værn mod angsten og apatien, hvilket i sig selv også karakteriserer generationen, og trods det forholdsvis dybe og alvorlige tema er ”Ghost World” et af Clowes’ mest lettilgængelige værker. Der sker ikke meget på siderne, men både tegningerne, der er holdt i sort/hvid med en turkis toning, og dialogen indeholder rige nuancer. Tegneserien er et klimaks for både Daniel Clowes og for tegneseriegenren som sådan og blev Clowes’ velfortjente afsæt til det store publikum.