Beslægtede forfatterskaber

Teju Coles forfatterskab er både blevet forbundet med den afrikanske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie og den store modernistiske franske forfatter Charles Baudelaire. Ligesom Cole er Adichie nigerianer og har tilbragt en stor del af sit liv i Nigerias hovedstad Lagos. Begge trækker på deres erfaringer som immigranter i USA og bruger litteraturen til at reflektere over race, kultur og religion, men uden at deres litteratur bliver selvbiografisk.

Fortælleteknisk er Teju Coles stil blevet sammenlignet med Charles Baudelaire, som i slutningen af det 19. århundrede skrev om livet i Paris. Begge har de ”flanøren” til fælles – den ensomme skikkelse, som vandrer rundt i folkemængden og med et kalejdoskopisk blik betragter livet omkring sig. Kalejdoskopet er en anordning, hvor man igennem et kighul kan observere farvede glasstykker og sten, som danner forskellige mønstre alt efter hvilket lys, man retter det mod. Brugt inden for litteraturen betyder det således, at digteren eller forfatteren formår at fange verdens nuancer og flertydighed.

Flanørlitteraturen er en stor og markant genre i litteraturhistorien og begynder allerede før Charles Baudelaire med de romantiske digtere, der vandrede rundt i landskabet og lod sig inspirere i deres skrift af naturen. Et nutidigt og skandinavisk eksempel er den norske forfatter Tomas Espedal, som i flere af sine værker skriver inden for genren, blandt andet i den essayistiske roman ”Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv” fra 2007, hvor han går sine egne veje rundt i Bergen og i andre store forfatteres fodspor rundt i Europa. Som modsvar til de fysiske strabadser fylder han sit sind med refleksioner over livets store spørgsmål som døden og kærligheden.

Et amerikansk eksempel på flanørgenren kunne også være Paul Austers ”By af glas”, hvor hovedpersonen Quinn får til opgave at lede efter en mystisk Kasper Hauser, og hvor hans søgen leder ham rundt på lange vandringer i New York.