t cole
Foto: BATZER & CO

Teju Cole

stud.mag. Maria Høher-Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
t cole
Foto: BATZER & CO

Indledning

Terrorisme, amerikansk kolonihistorie og væggelus kommer under den intellektuelle lup hos den nigeriansk-amerikanske forfatter Teju Cole i ”Åben by” fra 2014. Ensomt vandrende i New York og Bruxelles' gader reflekterer den unge fortæller over nogle af det 21. århundredes mest presserende emner, men også over hvem han egentlig selv er. Angrebet den 11. september 2001 hænger som et tavst baggrundstæppe for fortællerens gåture. Ligeledes gør et knust kærlighedsforhold.

 

51244125

Blå bog

Født: 1975 i Kalamazoo i Michigan, USA.

Uddannelse: Kandidat i kunsthistorie fra University of London og doktorgrad i filosofi fra Columbia University.

Debut: Every Day is for the Thief. Cassava Republic Press, 2007.

Litteraturpriser: PEN/Hemingway Award, 2012.

Seneste udgivelse: Blind spot. Random House, 2017. (75.74).

Inspiration: Tomas Tranströmer, Derek Walcott, Michael Ondaatje og Wisława Szymborska.

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg holdt af radioværternes mumlen, lyden af rolige stemmer tusindvis af kilometer borte. Jeg skruede lidt ned for computerens højtalere og kiggede ud, indhyllet i det velvære stemmerne indgød mig, og det var på ingen måde svært at drage sammenligning mellem mig i min sparsomt møblerede lejlighed og radioværten i hans eller hendes bås på et tidspunkt der et sted i Europa må have været midt om natten. I mit sind er de ulegemlige stemmer forbundet, selv nu, med det pludselige syn af gæs på træk.”
”Åben by”, s. 11.

Teju Cole blev født i 1975 i den amerikanske by Kalamazoo i Michigan, hvor faren studerede handel og administration, og moren arbejdede som fransklærer. Da Cole var fem måneder, flyttede familien hjem til Lagos i Nigeria. Nigeria blev i 1970'erne set som Afrikas håb, men fremskridtet vendte og i løbet af Teju Coles barndom var landet præget af en korrupt overklasse, dårlige universiteter og væbnede røverier.

Hans barndom var også præget af hans dobbelte statsborgerskab som både amerikaner og nigerianer. Det beskrev han i et essay i avisen The New Yorker i 2011: ”Da jeg nåede 10-11-årsalderen, og politiske diskussioner med de andre drenge i skolen blev en del af livet, tog jeg altid Amerikas parti. Når klassekammerater insisterede på, at russerne havde de kraftigste atomvåben, havde jeg medlidenhed med dem, fordi de var så uvidende. Under de Olympiske Lege heppede jeg på USA, fordi Nigeria sandsynligvis ikke ville vinde noget alligevel. Og derhjemme talte min far om NASA og Silicon Valley som om de naturligvis var det næste skridt i min udvikling.” (Teju Cole: ”Home, strange home”. The New Yorker, 2011-04-18. Egen oversættelse).

I samme essay beskriver han, hvordan det gik op for ham, at han i virkeligheden havde to hjem, da han flyttede til USA. Det gjorde han som 17-årig for at læse ved Kalamazoo College i Michigan. Hans forældre så ingen fremtid for ham i Nigeria. Efter college begyndte han at læse medicin, men skiftede efter halvandet år til et studie i kunsthistorie ved University of London i England, hvor han fik en kandidatgrad. Senere arbejdede han videre på en doktorafhandling ved Columbia University i New York. Siden 2011 har Cole undervist i litteratur og kunsthistorie på Bard College og er også en flittig skribent ved The New Yorker og andre aviser og tidsskrifter.

Teju Cole er desuden en dygtig fotograf, en såkaldt 'street fotograf', som med sine fotografier skildrer livet på gader og stræder. Det er en teknik, som han overførte til sin gennembrudsroman, ”Åben by” fra 2011, hvor den unge fortæller går igennem New York og Bruxelles' gader og med sit blik ikke kun affotograferer, men også røntgenfotograferer verdens tilstand i begyndelsen af det nye årtusinde.

Åben by

”Jeg stod der i den stille, støvede butik hvor loftventilationerne knirkede over mig og væggene, der var beklædt med træpaneler, ikke afslørede noget som helst fra vores århundrede, og jeg følte det som om jeg lige så nemt kunne have befundet mig i hvilket som helst af de mange lande som kinesiske handelsmænd var rejst til og havde sat deres varer til salg lige så længe som handlen havde været global.”
”Åben by”, s. 247-248.

Selvom Teju Cole udgav det mindre værk ”Every Day is for the Thief” i 2007 er ”Open City” fra 2011 (”Åben by” fra 2014) hans gennembrudsværk. Med tematikker som identitet, kolonialisme og kultur er bogen blevet sammenlignet med en afrikansk forfatter som Chimamanda Ngozi Adichie, der også behandler erfaringen med at være immigrant i den vestlige verden og reflekterer over race og kultur.

I ”Åben by” tager den unge medicinstuderende Julius læseren med rundt på sine ensomme vandringer i New Yorks forskellige kvarterer og miljøer, men også i byens fortid. Gåturene rundt i New York er ikke kun en fysisk bevægelse, men også en rejse rundt i fortællerens sind og intellektuelle bevidsthed. Dvælende ved arkitektoniske detaljer og byens puls reflekterer han over alt fra væggelus, racisme og aktiv dødshjælp til klassisk musik, psykiske lidelser og den amerikanske kolonifortid. Hans tanker kredser også om barndommen i Nigeria, ligesom en del af bogen foregår i den europæiske hovedstad Bruxelles, hvor han forsøger at finde sin bedstemor.

Som søn af en nigeriansk far og en tysk mor er hans identitet udspændt mellem flere forskellige poler: Afrika, Europa og USA. Hans identitet er ikke kun delt geografisk mellem kontinenter, nationer og kulturer; den er også spændt ud mellem fortiden og nutiden. Bevidstheden om det amerikanske slaveris historie dukker op igen og igen på hans ture i byen: på havnen nær Wall Street, hvor de afrikanske slaver satte deres fødder på amerikansk jord for første gang, og ved mindestenen for en nedlagt begravelsesplads for sorte på Manhattans sydlige spids.

51244125

”Åben by” er en essayistisk roman. Det centrale er ikke hovedpersonen og fortællerens eget livsforløb, men de overvejelser, som hans møde med verden kaster af sig. Som fortæller giver Julius ikke uindskrænket adgang til sin personlige livshistorie, men er selektiv i forhold til hvilke aspekter af hans samlede erfaringer og følelsesliv, som fremstilles. Af den grund kommer man aldrig til at kende Julius – hvilket understreges til slut, hvor en overraskende detalje afsløres. I stedet får man fornemmelsen af, at Julius' fortællerstemme er en slags allestedsnærværende verdensånd, som indfanger verdens tilstand i starten af det 21. århundrede. Både hans tabte kærlighedsforhold og angrebet den 11. september hænger som et umælende baggrundstæppe for hans vandringer.

I sin bevidsthed er han flere steder på én gang; både i nutiden og fortiden, i USA og i Nigeria, han er både en 'sort broder' i Harlem og en intellektuel læge på et psykiatrisk hospital, som læser kritisk teori og engelsk litteratur skrevet af hvide mænd. Julius' karakter er flagrende – ligesom hans vilkårlige gåture, og ligesom de fugle, han ser fra sin lejlighed: ”Kort før denne flakken omkring begyndte, havde jeg fået for vane at iagttage fugletræk fra min lejlighed, og i dag spekulerer jeg på om der er en sammenhæng mellem de to ting.” (s. 9).

Genrer og tematikker

Forfatter Teju Cole er i læsninger af ”Åben by” ofte blevet forvekslet med bogens fortæller og hovedperson, men Cole nægter, at hans roman skal læses som autofiktion. Alligevel er der mange elementer, som er inspireret af forfatterens eget liv. At have ét ben i Afrika og ét i USA er et af dem. I ”Åben by” er fortællerens rodløshed et tematisk omdrejningspunkt, som understreges af hans flakken omkring i byen. Med en nigeriansk far, en tysk mor og en amerikansk universitetsuddannelse har fortælleren Julius ikke hjemme et bestemt sted.

Netop denne erfaring fra to verdener, mener Teju Cole, er en af årsagerne til den succes, som han oplever med sin bog, og som kendetegner mange andre succesfulde afrikanske forfattere. På mange måder skriver de en litteratur, som indfanger samtidens globale bevidsthed: ”Det er jo sådan, folk lever deres liv i dag. Folk kan tage et fly og pludselig være et helt andet sted i verden. Man kan ikke sige, at globaliseringen er ny. Allerede for flere hundrede år siden begyndte Europa at have handelskontakt med Fjernøsten, Østen og Afrika. I folks hjem kunne man finde ting fra Indonesien eller Angola. Men globaliseringen har ændret karakter. Selv om vi ikke har ting fra fjerne lande stående, når resten af verden os alligevel i form af nyheder konstant.” (Carsten Andersen: Afrikansk bølge. Politiken, 2014-08-25).

Et andet fællestræk er de mange gåture i New York. Ligesom fortælleren Julius holder Teju Cole også af at gå. I et interview til Kristeligt Dagblad fortæller han om en ti kilometer lang gåtur fra Houston Street til Columbia University: ”Det føltes som en episk rejse at gå forbi husblok efter husblok med hver sin særlige karakter. Den slags vandringer sent om aftenen uden et bestemt mål, som kendetegner mange af mine gåture, kan føre til en slags hallucination, der bare fortsætter” (Benjamin Krasnik: Jeg går, derfor skriver jeg. Kristeligt Dagblad, 2014-09-23).

De lange vilkårlige vandringer i byen beskriver den paradoksale måde, hvorpå vi er i verden i dag: At vi er forbundet med verden på kryds og tværs af tid og geografi og alligevel kan føle os komplet rodløse. Teju Cole beskriver altså ikke kun eksistensen for outsideren og immigranten, men også virkeligheden for den globale verdensborger som sådan.

Udover at skrive og undervise på universitet er Teju Cole også fotograf – nærmere bestemt streetfotograf, som er betegnelsen for en fotograf, der skildrer livet i byens gader og stræder. Det fornemmer man i hans skrivestil. Blikket på byen og dens arkitektur, detaljer og mennesker er centralt i ”Åben by”. Fortælleren affotograferer på sine vandringer byen og kommenterer og diskuterer samtidig det, han ser, og som ligger bagved. F.eks. er et monument for en tidligere begravelsesplads for sorte ikke blot et fysisk monument på et gadehjørne på det sydlige Manhattan, men indebærer også en større og bagvedliggende fortælling om USA's fortid som centrum for menneskehandel. På grund af denne stil er Teju Cole blevet sammenlignet med den franske digter Charles Baudelaire, som med sine beskrivelser af storbyeksistensen i 1800-tallet grundlagde flanørgenren, hvori forfatteren eller en lignende skikkelse går rundt og observerer og kommenterer sine omgivelser.

Beslægtede forfatterskaber

Teju Coles forfatterskab er både blevet forbundet med den afrikanske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie og den store modernistiske franske forfatter Charles Baudelaire. Ligesom Cole er Adichie nigerianer og har tilbragt en stor del af sit liv i Nigerias hovedstad Lagos. Begge trækker på deres erfaringer som immigranter i USA og bruger litteraturen til at reflektere over race, kultur og religion, men uden at deres litteratur bliver selvbiografisk.

Fortælleteknisk er Teju Coles stil blevet sammenlignet med Charles Baudelaire, som i slutningen af det 19. århundrede skrev om livet i Paris. Begge har de ”flanøren” til fælles – den ensomme skikkelse, som vandrer rundt i folkemængden og med et kalejdoskopisk blik betragter livet omkring sig. Kalejdoskopet er en anordning, hvor man igennem et kighul kan observere farvede glasstykker og sten, som danner forskellige mønstre alt efter hvilket lys, man retter det mod. Brugt inden for litteraturen betyder det således, at digteren eller forfatteren formår at fange verdens nuancer og flertydighed.

Flanørlitteraturen er en stor og markant genre i litteraturhistorien og begynder allerede før Charles Baudelaire med de romantiske digtere, der vandrede rundt i landskabet og lod sig inspirere i deres skrift af naturen. Et nutidigt og skandinavisk eksempel er den norske forfatter Tomas Espedal, som i flere af sine værker skriver inden for genren, blandt andet i den essayistiske roman ”Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv” fra 2007, hvor han går sine egne veje rundt i Bergen og i andre store forfatteres fodspor rundt i Europa. Som modsvar til de fysiske strabadser fylder han sit sind med refleksioner over livets store spørgsmål som døden og kærligheden.

Et amerikansk eksempel på flanørgenren kunne også være Paul Austers ”By af glas”, hvor hovedpersonen Quinn får til opgave at lede efter en mystisk Kasper Hauser, og hvor hans søgen leder ham rundt på lange vandringer i New York.

Bibliografi

Romaner

Cole, Teju:
Every Day is for the Thief. Cassava Republic Press, 2007.
Cole, Teju:
Åben by. Batzer & Co., 2014. (Open City, 2012). Oversat af Juliane Wammen.

Fagbog

Cole, Teju: Blind spot. Random House, 2017. (75.74).

Om forfatterskabet

Om udgivelsen af ”Åben by” og interview med Teju Cole.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Teju Cole

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Essay i The New Yorker, 2011-04-18.
Andersen, Carsten:
Afrikansk bølge. Politiken, 2014-08-25.
Krasnik, Benjamin:
Jeg går, derfor skriver jeg. Kristeligt Dagblad, 2014-09-23.