politik

Hans Peter Madsen gav i sin debut ”Brænd huset ned, giv træet vand” (2021) partipolitikken stemme i satiriske noveller og sanselige kortprosatekster, der ansporede til revolution.

Kaj Munk (1898-1944) er paradoksalt nok mest kendt for sin dramatiske og tidlige død. Efter at have kritiseret samarbejdspolitikken, jødeforfølgelsen og nazismen i den offentlige debat blev han d. 4.

Terrorisme, amerikansk kolonihistorie og væggelus kommer under den intellektuelle lup hos den nigeriansk-amerikanske forfatter Teju Cole i ”Åben by” fra 2014. Ensomt vandrende i New York og Bruxelles' gader reflekterer den unge fortæller over nogle af det 21.

Marguerite Duras skrev en elegant, præcis og ofte voldsom prosa, hun udfordrede den traditionelle romanform og skabte selv nye måder at fortælle på.

Hanne-Vibeke Holst holder et spejl op for det moderne menneske. Både i de værker med et biografisk og historisk tilsnit, i dem, der handler om magt og politik, og når romanerne går tættere på Holsts eget liv, rammer hun gang på gang tidsånden med stor præcision.

Navnet Oehlenschläger er blevet synonym med forsvundne guldhorn, harniskklædte kæmper og brede bøgetræer. Men Adam var i sin storhedstid ingen kedelig, tør digter, han var ungdomsoprører på jagt efter den store skønhed, ånden i alting og kunstens mening.

Hvis man ønsker at blive klogere på den tyske ånd i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede, er Thomas Mann manden at gå til. Debutromanen “Buddenbrooks” gav øjeblikkeligt Mann anerkendelse, og det var med vægt på dette værk, at han fik tildelt Nobels litteraturpris i 1929.

Danmark har efterhånden udviklet en tradition for, at journalister og udenrigskorrespondenter omsætter deres erfaringer til politiske thrillers. En af de mest markante eksponenter for denne trend er Leif Davidsen. I firserne var han hele nationens Mr.