Eoin Colfer debuterede i 1998 med “Benny and Omar” (“Benny og Omar”, 2000), en roman for de lidt større børn i genren realisme. Den 12-årige Benny flytter med sin familie fra Irland til Tunesien. Væk fra vennerne og væk fra hans elskede hurlingspil lige før en vigtig finalekamp. Benny er alt andet end begejstret. I Tunesien er der ingen, der spiller hurling, og Benny er utilfreds med det meste: Landsbyen giver associationer til en lejr, hans amerikanske lærere minder om gamle hippier, og han kommer ikke godt ud af det med sine nye klassekammerater.
22842773
Men så møder han Omar, en tunesisk forældreløs dreng. Mellem de to udvikler der sig et intenst venskab, selvom kontrasten mellem Omars hjemmelavede paphytte og Bennys privilegerede liv er stor. Omar er på kant med lejrpersonalet, og det får til sidst Bennys forældre til at forlange, at han holder sig væk. Da Omar kommer i problemer, ser Benny sig nødsaget til at bryde løftet og hjælpe sin ven. Alting spidser til på bogens sidste sider, hvor en dramatisk køretur er lige ved at tage livet af begge drenge.
Her er både kultursammenstød og kulturmøde, når Tunesien møder Irland. Beskrivelsen af Omars tv-sprog er morsom. Han kan ikke engelsk, men alligevel kommunikerer han og Benny, fordi Omar har set uendelige mængder af reklamer og tv-serier. På den måde får Colfer alle mulige referencer fra popkulturen flettet ind i fortællingen. Sammenstødet mellem de amerikanske læreres pågående oprigtighed og Bennys irske mistro og sarkasme er også meget underholdende.
Benny er bestemt ikke nogen pæn og kedelig dreng, han er fræk og irriterende, men som en sand helt tager han de rigtige beslutninger, når det gælder. Læseren får et fint indblik i en drengs indre verden, og i Bennys voksende erkendelse af ansvarlighed og familiefølelse. Det er en både spændende, morsom og rørende bog, og Colfer formår at balancere de barske kendsgerninger med humor og indlevelse i barnesindet.