Eoin Colfer

Artikel type
boern
journalist Marianne Eskebæk Lasen, iBureauet/Dagbladet Information. 2005.
Main image
Colfer, Eoin
Foto: Graham Whitby-Boot/Allstar/POLFOTO. 2005

Indledning

Den første bog i serien om det kriminelle vidunderbarn Artemis Fowl blev øjeblikkeligt en international bestseller. Tilsyneladende har Eoin Colfer fundet sin helt egen fantasyniche, med en original blanding af James Bond-teknologi, keltisk folklore, action og rappe replikker.
Kendetegnende for Colfers historier er humoren og en stor opfindsomhed, når det gælder teknologiske nyskabelser. Hans hovedpersoner er sjældent de mest polerede i klassen, hvilket adskiller hans bøger fra megen anden børnelitteratur. Det væsentligste tema i forfatterskabet er venskab. Venskab mellem børn, og mellem børn og magiske væsener. Derudover indsætter Colfer, med varieret intensitet, familien som en vigtig enhed for kærlighed og ansvar.

 

52626692

Blå bog  

Født: 14. maj 1965 i Wexford, Irland.

Uddannelse: Læreruddannet.

Debut: Benny and Omar, 1998 (Benny og Omar, 2000).

Litteraturpriser: British Book Awards Children's Book of the Year, 2001. WH Smith ‘People’s Choice’ Children’s Book of the Year, 2001. The Bisto Merit Award, 2001 og 2002.

Seneste udgivelse: Anne Lise - den lille hjernevrider . Alvilda, 2016. (Anna Liza and the happy practice, 2016). Oversat af Mette Stepnicka.

Inspiration: Mark Twain.

 

Hør lydklip fra 'Artemis Fowl: Den tabte koloni'

 

 

 

 

 

Baggrund

“Holly kantede sig en anelse nærmere. En anelse til ville være ensbetydende med selvmord. ’Lad mig sige det på den her måde: Er De meget glad for deres ribben?’ ’Hvorfor?’ ’Jeg tror, jeg ved, hvordan jeg kan få Dem væk derfra.’ ’Hvordan?’ ’Jeg kan godt fortælle Dem det, men De vil ikke bryde Dem om det.’ ’Sig det, kaptajn! Det er en ordre!’ Holly fortalte ham det. Han brød sig ikke om det.”
"Artemis Fowl: Det arktiske intermezzo”, s. 192

På den irske sydøst kyst ligger byen Wexford, hvor Eoin Colfer bor med sin kone og to børn. Det er også byen, hvor han er født og opvokset. Colfer og de fire brødre blev alle opmuntret til at være kreative fra en tidlig alder. Faderen var lærer og forfatter af historiebøger, og moderen skrev teaterstykker og underviste i drama. I familien blev det derfor ikke anset for ualmindeligt at skrive, og Colfer startede allerede i skolen med at skrive sine egne historier.

Som 18-årig tog han til Dublin for at uddanne sig til lærer, og i 1986 vendte han tilbage til Wexford for at undervise. Efter arbejdstid skrev han og var aktiv i den lokale dramaklub. I 1991 giftede han sig med Jackie, også lærer, og et år senere rejste de ud for at arbejde i Saudi Arabien, Tunesien og Italien. De nød at leve og arbejde i forskellige kulturer, men efter fire år besluttede de at vende hjem. Tilbage igen genvandt Colfer sin tidligere rytme, at undervise om dagen og skrive om natten, blot med den forskel at han nu havde en masse nye erfaringer at trække på.

I 1998 udkom “Benny og Omar” baseret på hans oplevelser i Tunesien. Den er siden blevet oversat til dansk, hollandsk, fransk, tysk, italiensk, portugisisk og spansk. Snart fulgte flere bøger, og Colfers store internationale gennembrud kom med “Artemis Fowl”-serien i 2001. Baggrunden for bogen var Colfers kærlighed til irsk historie og især de traditionelle irske legender. Han fandt frem til en moderne synsvinkel på de gamle myter og besluttede - lidt utraditionelt - at lade hovedpersonen være en lettere arrogant kriminel superhjerne.

Den massive succes med den første “Artemis Fowl”-bog betød, at Colfer kunne holde op med at undervise og koncentrere sig om at skrive. Lærergerningen har dog ikke været nogen forhindring for forfatterskabet. Colfer har flere gange understreget, at det at undervise og være sammen med børn, overbeviste ham om det rigtige i at skrive for børn.

Drengeliv i Tunesien

Eoin Colfer debuterede i 1998 med “Benny and Omar” (“Benny og Omar”, 2000), en roman for de lidt større børn i genren realisme. Den 12-årige Benny flytter med sin familie fra Irland til Tunesien. Væk fra vennerne og væk fra hans elskede hurlingspil lige før en vigtig finalekamp. Benny er alt andet end begejstret. I Tunesien er der ingen, der spiller hurling, og Benny er utilfreds med det meste: Landsbyen giver associationer til en lejr, hans amerikanske lærere minder om gamle hippier, og han kommer ikke godt ud af det med sine nye klassekammerater.

22842773

Men så møder han Omar, en tunesisk forældreløs dreng. Mellem de to udvikler der sig et intenst venskab, selvom kontrasten mellem Omars hjemmelavede paphytte og Bennys privilegerede liv er stor. Omar er på kant med lejrpersonalet, og det får til sidst Bennys forældre til at forlange, at han holder sig væk. Da Omar kommer i problemer, ser Benny sig nødsaget til at bryde løftet og hjælpe sin ven. Alting spidser til på bogens sidste sider, hvor en dramatisk køretur er lige ved at tage livet af begge drenge.

Her er både kultursammenstød og kulturmøde, når Tunesien møder Irland. Beskrivelsen af Omars tv-sprog er morsom. Han kan ikke engelsk, men alligevel kommunikerer han og Benny, fordi Omar har set uendelige mængder af reklamer og tv-serier. På den måde får Colfer alle mulige referencer fra popkulturen flettet ind i fortællingen. Sammenstødet mellem de amerikanske læreres pågående oprigtighed og Bennys irske mistro og sarkasme er også meget underholdende.

Benny er bestemt ikke nogen pæn og kedelig dreng, han er fræk og irriterende, men som en sand helt tager han de rigtige beslutninger, når det gælder. Læseren får et fint indblik i en drengs indre verden, og i Bennys voksende erkendelse af ansvarlighed og familiefølelse. Det er en både spændende, morsom og rørende bog, og Colfer formår at balancere de barske kendsgerninger med humor og indlevelse i barnesindet.