Eoin Colfer

På den irske sydøst kyst ligger byen Wexford, hvor Eoin Colfer bor med sin kone og to børn. Det er også byen, hvor han er født og opvokset. Colfer og de fire brødre blev alle opmuntret til at være kreative fra en tidlig alder. Faderen var lærer og forfatter af historiebøger, og moderen skrev teaterstykker og underviste i drama. I familien blev det derfor ikke anset for ualmindeligt at skrive, og Colfer startede allerede i skolen med at skrive sine egne historier.

Som 18-årig tog han til Dublin for at uddanne sig til lærer, og i 1986 vendte han tilbage til Wexford for at undervise. Efter arbejdstid skrev han og var aktiv i den lokale dramaklub. I 1991 giftede han sig med Jackie, også lærer, og et år senere rejste de ud for at arbejde i Saudi Arabien, Tunesien og Italien. De nød at leve og arbejde i forskellige kulturer, men efter fire år besluttede de at vende hjem. Tilbage igen genvandt Colfer sin tidligere rytme, at undervise om dagen og skrive om natten, blot med den forskel at han nu havde en masse nye erfaringer at trække på.

I 1998 udkom “Benny og Omar” baseret på hans oplevelser i Tunesien. Den er siden blevet oversat til dansk, hollandsk, fransk, tysk, italiensk, portugisisk og spansk. Snart fulgte flere bøger, og Colfers store internationale gennembrud kom med “Artemis Fowl”-serien i 2001. Baggrunden for bogen var Colfers kærlighed til irsk historie og især de traditionelle irske legender. Han fandt frem til en moderne synsvinkel på de gamle myter og besluttede - lidt utraditionelt - at lade hovedpersonen være en lettere arrogant kriminel superhjerne.

Den massive succes med den første “Artemis Fowl”-bog betød, at Colfer kunne holde op med at undervise og koncentrere sig om at skrive. Lærergerningen har dog ikke været nogen forhindring for forfatterskabet. Colfer har flere gange understreget, at det at undervise og være sammen med børn, overbeviste ham om det rigtige i at skrive for børn.

Eoin Colfer debuterede i 1998 med “Benny and Omar” (“Benny og Omar”, 2000), en roman for de lidt større børn i genren realisme. Den 12-årige Benny flytter med sin familie fra Irland til Tunesien. Væk fra vennerne og væk fra hans elskede hurlingspil lige før en vigtig finalekamp. Benny er alt andet end begejstret. I Tunesien er der ingen, der spiller hurling, og Benny er utilfreds med det meste: Landsbyen giver associationer til en lejr, hans amerikanske lærere minder om gamle hippier, og han kommer ikke godt ud af det med sine nye klassekammerater.

22842773

Men så møder han Omar, en tunesisk forældreløs dreng. Mellem de to udvikler der sig et intenst venskab, selvom kontrasten mellem Omars hjemmelavede paphytte og Bennys privilegerede liv er stor. Omar er på kant med lejrpersonalet, og det får til sidst Bennys forældre til at forlange, at han holder sig væk. Da Omar kommer i problemer, ser Benny sig nødsaget til at bryde løftet og hjælpe sin ven. Alting spidser til på bogens sidste sider, hvor en dramatisk køretur er lige ved at tage livet af begge drenge.

Her er både kultursammenstød og kulturmøde, når Tunesien møder Irland. Beskrivelsen af Omars tv-sprog er morsom. Han kan ikke engelsk, men alligevel kommunikerer han og Benny, fordi Omar har set uendelige mængder af reklamer og tv-serier. På den måde får Colfer alle mulige referencer fra popkulturen flettet ind i fortællingen. Sammenstødet mellem de amerikanske læreres pågående oprigtighed og Bennys irske mistro og sarkasme er også meget underholdende.

Benny er bestemt ikke nogen pæn og kedelig dreng, han er fræk og irriterende, men som en sand helt tager han de rigtige beslutninger, når det gælder. Læseren får et fint indblik i en drengs indre verden, og i Bennys voksende erkendelse af ansvarlighed og familiefølelse. Det er en både spændende, morsom og rørende bog, og Colfer formår at balancere de barske kendsgerninger med humor og indlevelse i barnesindet.