Colfer genoptager den realistiske genre fra “Benny og Omar” med “The Legend of Spud Murphy” (“Historien om morderheksen”) fra 2004, som har en farlig bibliotekar i centrum af begivenhederne. At hun måske ikke er helt så farlig alligevel anes allerede ud fra titlen - en morderheks lyder mest som noget et barn har fundet på.
22842773
Historien fortælles fra den niårige Lukas’ synsvinkel. Lukas og hans bror Martin er af forældrene blevet tildelt tvungent ferieophold på det lokale bibliotek. Her huserer Fru Mortensen, også kaldet morderheksen, som er tegnet som en bredskuldret dame med tilbageredt hår og onde øjne. Rygtet siger, at hun har en gaspistol liggende i sin skrivebordsskuffe. Meget mod deres vilje indlogerer de sig på et lille tæppe med en reol fuld af bøger, som fru Mortensen dikterer, at de under ingen omstændigheder må forlade. De forsøger selvfølgelig på forskellig vis at snyde hende, hvilket de ikke slipper godt fra. Således keder drengene sig, indtil de en dag helt tilfældigt kommer til at læse i en bog, og det utænkelige sker: De bliver grebet af læsningens verden. Læselysten overmander dem og hele reolen bliver læst, selv hestebøgerne. Lukas udvikler sig til en veritabel læsehest og får til sidst som kronen på værket sit eget lånerkort med tilladelse til at gå i voksenafdelingen.
Det er en bog til de mindre børn om glæden ved at læse. Plottet vil være en kende forudsigeligt for den lidt ældre læser, men det er samtidig en meget morsom historie med fine tegninger af Tony Roos, en af Englands mest anerkendte billedbogsmagere. Colfer formår at vende fordommene om bibliotekarer til noget sjovt, samtidig med at han meget præcist beskriver læsningens væsen som oplevelsen af at være fuldstændigt opslugt.