Han ser rar ud, Robert Cormier. En pæn, ældre herre, venlig og imødekommende. Hvem vil tro, at denne mand med den fredelige udstråling skriver bøger om gedigen menneskelig ondskab?
Ondskab, der tager én om struben og stryger de rejste nakkehår den forkerte v ej, så man tænker: "Nej, det er umuligt ... det er bare en bog," - og alligevel får én til at indse ... Jo for pokker, det er muligt, det foregår lige omkring os! Virkeligheden overgår fantasien, ja - men Robert Cormiers bøger er fantasi, når den er tættest på virkeligheden.
Robert Cormier er amerikaner, født i 1925. Gift og far til 4 voksne børn. Uddannet journalist. Sideløbende med forskellige jobs på flere aviser, bl.a. som politisk journalist, har han skrevet enkelte voksenbøger. Med ungdomsbogen Næste gang er det dig slog han i 1975 for alvor igennem som forfatter.