Ondskaben er blevet et modefænomen i 90´erne. De afspejler sig i film, bøger og billedkunst - i vores hverdag.
Robert Cormier har skrevet bøger om emnet i 20 år, og kan altså ikke siges, at ride med på en nyskabt bølge. Han tilhører heller ikke "eliten" med Stephen King, Bret Easton Ellis m.fl., hvor ondskaben køres ud i ekstremer eller overnaturlige fænomener.
Det psykopatiske og onde sættes under lup i en realistisk virkelighed, ofrene og bødlerne beskrives indgående, og ved at fokusere på de svageste og det meningsløse skaber han spændingen mellem modsætningerne, og resultatet bliver stærkt og intenst.
Cormier giver ingen entydige svar på de spørgsmål, man uvilkårligt stiller sig selv: Hvad er der vi fascineres af? ... Har tiden ændret vore holdninger, så volden og ondskaben nu er blevet mindre alvorlig og mere acceptabel? Vil vi den overhovedet til livs? Og kan vi, hvis vi vil? Skal vi først lære at tvinge os til at genkende den i os selv. Er det der, fascinationen i virkeligheden ligger?
Man sidder tilbage med en følelse af, at vi lever i psykopaternes tid, hvor egenskaber som manipulation, kynisme og det iskolde beregnende belønnes - blandet med en velbegrundet frygt og forudanelse om hvordan det vil gå, hvis vi ikke genskaber varme, respekt og ægte menneskelige relationer.