Cormiers to sidste romaner adskiller sig fra hans øvrige produktion. Målgruppen er lidt yngre, og kun den ene har ondskaben som overordnet tema. Mirakler tager tid falder helt udenfor.
Det er en intens og følsom fortælling om livets, venskabets og katolicismens mysterier set gennem en ca. 12-årig piges øjne under 2. verdenskrig.
Robert Cormier er blevet lidt venligere, mere blød, og i Musik til bjørnenes dans får ondskaben ikke lov til at stå uimodsagt. Den er ikke uovervindelig, det gode kan overvinde det onde!