I 2012 udgav Dalager en biografisk roman om Marie Curie og hendes tid med titlen ”Det blå lys”. Romanen er et portræt af en af videnskabens store skikkelser, en skildring af mennesket bag den anerkendte videnskabskvinde og et tidsbillede af et Europa i forandring.
Ved romanens start ligger den 66-årige Marie Curie for døden på et sanatorium – syg af leukæmi efter mange års skødesløs omgang med radioaktive stoffer. Herfra lader Stig Dalager handlingen gå tilbage til Maries barndom i 1860’ernes russisk besatte Polen, hvor man møder hovedpersonen som en lille usædvanlig begavet men også sensitiv pige. Romanen går herefter kronologisk frem over Maries fattige studietid i Paris, mødet med manden Pierre Curie, opdagelsen af grundstofferne polonium og radium til mellemkrigstiden i 1930’erne.
29554129
Dalagers roman leverer et portræt af videnskabskvinden Madame Curie og hendes banebrydende forskning, som i 1903 og 1911 indbragte hende Nobelprisen i først fysik og siden kemi, og handlingen strækker sig over et halvt århundrede, hvor videnskaben fik en helt ny og afgørende betydning. Romanen skildrer i detaljer Curies arbejde, men det videnskabelige spor kombineres med en skildring af Marie som kvinde, hustru, mor, elskerinde og ven, og gengiver hendes reaktioner på det, hun oplever i livet – bl.a. hendes drømme, kærlighed og fortvivlelse. Et vigtigt tematisk omdrejning er skildringen af, hvordan Marie Curie formåede at være kvinde og pioner på det videnskabelige område i datidens mandsdominerede verden. Det kvindepolitiske spor kommer bl.a. til udtryk, da den unge Marie for første gang reflekterer over, at kvinder ofte kun fremstilles som mødre, hustruer eller modeller i et ugeblad: ”En emanciperet kvinde er andet end alt det. En kvinde har begavelse, hjerne og kan udrette noget, blive til noget, selvom der er mange forhindringer og Marie blandt mange veje ikke ved, hvilken hun kan og skal vælge.” (”Det blå lys”, s. 81).
Romanen ligger i forlængelse af Dalagers ”Rejse i blåt”, hvor kendsgerninger om H.C. Andersens liv bliver flettet sammen med fiktive elementer. ”Det blå lys” er ligeledes skrevet med et selvbiografisk præg med en forklarende, alvidende fortællerstemme, som sættes sammen med en tredjepersonsfortæller med indre synsvinkel, som tillader læseren at komme tæt på hovedpersonens tanker og forestillingsverden. Titlen henviser til visse stoffers radioaktivitet; det magiske men også farlige blå lys, som Madame Curie brugte sit liv på at udforske.