I 1992 udgav Stig Dalager romanen ”Glemsel og erindring”, hvis handling udspiller sig fra midten af 1970’erne og ti år frem. Romanen bliver første del af en større romanserie med den samme hovedperson, der også omfatter bøgerne ”Labyrinten”, ”Skyggeland”, ”Lyset kommer langsomt” og ”Den lange dag”. Bøgerne kan læses selvstændigt men forsøger samlet set at tegne et tidsbillede, fra 1970’erne og op til i dag, af en global virkelighed i forandring og inddrager undervejs skelsættende verdensbegivenheder.
Udgangspunktet for romanerne er nutidige menneskeskæbner i en række storbyer, hvis liv er tilfældigt forbundne. De faktiske historiske begivenheder, som indgår i bøgernes fortællinger, er alt fra Vietnamkrigen og regimet i DDR under den kolde krig til terrorangrebet på tvillingetårnene i New York, Irakkrigen, Muhammedkrisen og meget andet.
20946938
I ”Glemsel og erindring” møder vi den unge Jon Bækgård i den første del af hans voksenliv. Han er studerende, kører taxa om natten og forsøger at finde ud af forholdet til kæresten Sine og til vennen Claus. Det er ligeledes et tiår, hvor hovedpersonen mister begge sine forældre, og hvor hans udlængsel bringer ham til Leipzig i det daværende DDR og i slutningen af bogen til New York.
Romanen er skrevet som en fremadskridende realistisk fortælling, som dog kombineres med korte afsnit i kursiv, hvor synsvinklen er hos Sine, som i slutningen af 1980’erne befinder sig i Paris, gravid med Jons barn. I bogen indgår der også en slags drømmefortællinger med mytologisk indhold fra en fjern fortid.
”Glemsel og erindring” er blevet kaldt et godt bud på en generationsroman. Et vigtigt greb i bogen er, at den inddrager tidstypiske diskussioner om f.eks. 1970’ernes kvindekamp, Baader-Meinhof og DDR-tidens udgave af socialisme, ligesom vigtige historiske begivenheder fra perioden indgår i fortællingen. Et vigtigt element i den samlede romanserie er skildringen af skelsættende historiske begivenheder set i en international sammenhæng og den indflydelse, det får på den danske selvforståelse: ”Når litteratur fungerer allerbedst, kan den være med til at skabe identitet. Også i nogle specifikke skærings- og forvandlingspunkter i et lands historie. Det er, hvad jeg i al beskedenhed forsøger med mit romanværk. Jeg mener, vi i Danmark befinder os i et sådan forvandlingspunkt med hensyn til vores forhold til omverdenen.” (Kim Skotte: Danskeren i verden og verden i danskeren. Politiken, 2007-11-10.)