Kvinde i et århundrede

Citat
”Descartes, der åbenlyst ikke var sindet til at diskutere deres uenighed i spørgsmålet om legeme og sjæl yderligere, drak med et lille distræt smil af sin varme te og spurgte hende ud om Spavandets kvaliteter, og prinsessen kaldte på mig for at give ham lejlighed til at smage på det”.

”Kvinde i et århundrede”, s. 295.

I 2017 udgav Stig Dalager endnu en biografisk roman om en stærk kvinde og hendes tid. Også denne gang var der tale om en bog, der blander historisk kildemateriale med tildigtede elementer. Romanen med titlen ”Kvinde i et århundrede” handler om prinsesse Elisabeth af Bøhmen, hendes forhold til den franske filosof René Descartes og overgangen til et mere moderne Europa.

Romanen foregår i den historiske centraleuropæiske region Bøhmen. Ved romanens begyndelse er prinsessen netop afgået ved døden. Romanen skildrer i tilbageblik prinsessens sygdom og dødsleje, før den vender tilbage til hovedpersonens tidlige barndom og herefter bevæger sig kronologisk frem. Der er tale om en tredjepersonsfortælling fortalt af en tidligere hofdame, der i sin sorg efter tabet af prinsessen genkalder sig hendes liv.

52914108

Med udgangspunkt i en fascinerede kvindeskæbne er romanen også en rejse tilbage til barokken i 1600-tallet og de forandringer i synet på universet og den menneskelige erkendelse, som tog sin begyndelse i denne periode. Romanens fremstilling af perioden består dog ikke kun af skildringer af historiske begivenheder som krige, Galileo Galileis banebrydende tanker om solen som centrum for universet og Descartes’ reformerende filosofiske idéer. I fortællingen zoomes der også ind på kulturhistoriske aspekter som f.eks. datidens syn på barndommen: ”Børn (er) mere at anse som små voksne end fritstående væsener i deres egen ret.” (s. 28).

Dalagers roman er ligeledes en skildring af, hvordan den uhyre velbegavede prinsesse med sine skarpe spørgsmål påvirker Descartes’ arbejde med at udvikle en udogmatisk filosofi, der tager udgangspunkt i den rationelle erkendelse, og som med prinsessens ord ønsker ”at føre tankerne ud af den mørke middelalder” (s. 164). I fremhævelsen af den kvindelige hovedpersons store indflydelse på Descartes’ filosofiske tanker er fortællingen en demontering af myten om den geniale tænker, som i ensomhed skaber en ny tilgang til verden, ligesom den fremstiller den centraleuropæiske prinsesse som en af de første kvindelige filosoffer.