Stig Dalager skrev i 2017 også en nyfortolket version af en af vores kulturs urtekster, nemlig fortællingen om Jesu sidste dage på jorden og hans genopstandelse. Bogen, der er en illustreret fortælling for voksne, har titlen ”Rabbiens sidste dage”. Den danske billedkunstner Martin Bigum har stået for bogens sort-hvide stregtegninger.
Dalagers gendigtede fortælling om vandreprædikanten Josua ben Josep, også kendt som Jesus af Nazaret, og hans begivenhedsrige sidste dage omkring år 34 består af 28 nummererede afsnit, som hver indeholder enten en helsides eller en dobbeltsidig tegning af Martin Bigum. Historien er skrevet som en tredjepersonsfortælling med indre synsvinkel hos skiftevis Judas og Jesus. Et væsentligt kendetegn ved fortælleformen er desuden Dalagers mange sansebeskrivelser, som gør det beskrevne næsten fysisk nærværende for læseren. Her fra bogens begyndelse: ”Himlen er overvældende blå over dem, ikke en vind rører sig, og solen brænder hans pande. Han er tørstig og sveder i sin linnedkjortel. En lille sten skærer sig ind under foden i hans ene sandal”. (s. 7).
53068715
”Rabbiens sidste dage” bygger på Det Nye Testamentes fortælling om Jesus’ sidste dage på jorden, hans tilfangetagen i Gethsemane Have og lidelser på korset, hans desperate råb til den Gud, der synes at have forladt ham, og endelig hans død men også genopstandelse. På trods af alle de velkendte elementer er der i Stig Dalagers gennemillustrerede fortælling tale om en fri nyfortolkning af den velkendte historie. Disciplen Judas tvivler f.eks. på, om hans mester nu også kan være guddommelig, sådan som han påstår, og kommer næsten uforsætligt til at lede de romerske soldater til Jesus. Men der er ikke tale om, at han med et kys angiver sin læremester og derfor besegler hans skæbne.
En vigtig tematik i bogen er spørgsmålet om troens gådefulde karakter. I slutningen af bogen skildres to disciples forbløffede oplevelse af, at den døde er genopstanden og det hedder: ”Da åbnes deres øjne, og de genkender ham som deres mester. Men så bliver han usynlig for dem. Og i usynligheden er gåden.” (s. 107).