Genrer og tematikker

”Tro, håb og gorgonzola”, ”Tøselus og vinkeflæsk” og ”Dig, mig og lama” foregår i et genkendeligt, forenklet landsbymiljø á la Ole Lund Kirkegaards univers. Genremæssigt befinder bøgerne sig et sted mellem realisme og det karikerede og rablende. Lars Daneskov har sagt i et interview, at han blev inspireret til Osteserien af Valby Ostelager. I Valby centrum findes der en del gule huse og bygninger, og den gule farve går igen i beskrivelsen af den lille by, Anton bor i. Børn kan identificere sig med Anton og Molly, selvom handlingen og karaktererne i bøgerne er karikeret. Man finder f.eks. voksenautoriteter som læreren og politimanden, men også den flinke voksne, som i dette tilfælde er Pappa, der ejer byens pizzeria. Anton bor alene med sin mor, som han både holder af og føler sig pinlig berørt over, fordi hun adskiller sig fra andre mødre ved at lugte af ost og gå i træsko. Historien tager udgangspunkt i børnenes undren, og de voksne beskrives fra barnets synsvinkel som enten lidt for meget, for selvoptagne eller mærkelige i deres adfærd og udtalelser. 

Moren er vild med Don Amore, som ikke just er et far-forbillede eller en erstatning for Antons fraværende far. Anton forstår hende ikke, men det bliver alligevel hans mission at kidnappe Don Amore for at give moren en mand. Fordi Antons mor og Mollys forældre arbejder så meget, er der mange timer, hvor børnene er alene. Børnene føler et savn, men det skaber også et frirum for dem. I ”Dig, mig og lama” er det morens duet med Antonio Gekko, der får Anton til at løbe hjemmefra, fordi han er jaloux og føler sig overset. Alligevel er det Anton, der redder moren fra at blive kysset af en casanova.

”Godmorgenhistorier” er syv fabulerende fortællinger, som alle ender godt og fremkalder smil på læben. Historierne tager udgangspunkt i hverdagsgenkendelige situationer, som børnene kender til, f.eks. at have svært ved at vågne om morgenen, at være morgensur, at have travle forældre, at være bange for ukendte lyde, og der indgår magi og eventyr i form af talende telefoner, en pruttende trold, et flyvende skateboard og en prinsesse.

”Mor har en baby inde i maven” er en bog, som både er fabulerende og rummer facts, og den forsøger at gøre det mere håndgribeligt for barnet, hvad der sker med babyen, som vokser inde i mors mave. Fortælleren henvender sig direkte til barnet, der skal være storebror eller storesøster. Den direkte henvendelse i ”du”-form inkluderer barnet fra begyndelsen. Bogen sætter på en humoristisk måde ord på den undren, barnet kan have over babyen i mors mave og det nye liv, der følger.