lars daneskov
Foto: Politikens forlag

Lars Daneskov

cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
lars daneskov
Foto: Politikens forlag
Main image
Daneskov, Lars
Foto: Pelle Rink / Scanpix

Indledning

Journalist og forfatter Lars Daneskov har skrevet den populære Osteserie for børn, som indtil videre omfatter titlerne ”Tro, håb og gorgonzola”, ”Tøselus og vinkeflæsk” og ”Dig, mig og lama”. Bøgerne handler om drengen Anton, der bor sammen med sin mor, Ostedamen, i en lille by, og som roder sig ud i forviklinger, kidnapning og anden sjov og ballade sammen med veninden Molly, der altid er med på den værste. Lars Daneskov debuterede som børnebogsforfatter i 2008 med ”Godmorgenhistorier”, som er fabulerende morgenvækning for børn.

 

 

48165087

Blå bog

Født: 1963 i Vejle.

Uddannelse: Danmarks Journalisthøjskole.

Debut: Godmorgenhistorier. Politikens Forlag, 2008.

Litteraturpriser: BMF’s børnebogspris, 2013.

Seneste udgivelse: Æggedreng. Gyldendal, 2020. Illustreret af Zarah Juul.

Inspiration: Ole Lund Kirkegaard, Astrid Lindgren, Kim Fupz Aakeson og Bjarne Reuter.

 

 

 

 

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Forsigtigt puttede Anton madpakken ned i en pose. På vej hen mod trappen fik han et sidste glimt af Mors havfruekjole. Den lå smidt over en stol og lignede halen af en kæmpefisk. Hendes tang og brystebeholder var der også. Anton kunne stadig huske, hvordan det så ud, da hun stod med Antonio Gekko midt i køkkenet og havde det hele på. Han var overhovedet ikke i tvivl. Han skulle bare væk (…).”
”Dig, mig og lama”, s. 58.

Lars Daneskov blev født i 1963 i Vejle, hvor han også er opvokset. Ungdomsårene gik med at spille i et Malurt wanna-be-band, for Lars Daneskov ville gerne være Vejles Michael Falck (forsanger og guitarist i bandet Malurt). Lars Daneskov var med egne ord hverken god til at tegne eller male som barn, så han skrev en masse historier, og han valgte senere at uddanne sig til journalist, netop fordi han godt kunne lide at skrive. Fra 1989 til 2003 var han radiovært på P3-programmerne ”Kronsj” og ”Strax”, og senere blev han tv-vært på TV2-programmerne ”Eleva2eren”, ”Jeopardy” og ”Go’ Aften Danmark”. Fra 2008-2010 var han konsulent i DR Medier. I 2010 blev han forlagschef i afdelingen for børnebøger på Politikens Forlag. I 2013 vendte han tilbage til DR og blev ansat som kanalredaktør på P4.

Han har skrevet i alt 13 bøger, deraf flere ungdomsromaner og fem børnebøger. Blandt voksenbøgerne kan nævnes ”Far på færde – til manden der har alt, især børn” (2005). Lars Daneskov er selv far til fire, og hans eget ønske om flere positive morgenstunder med børnene gav ham inspirationen til at skrive ”Godmorgenhistorier” (2008). Ifølge hans eget udsagn er skriveriet en hobby, han har i stedet for at spille golf eller PlayStation. Han havde ikke planlagt, at bøgerne om Anton skulle være en serie, men han havde lyst til at arbejde videre med det univers.

Lars Daneskov siger i et interview om sine erfaringer med at skrive for børn: ”Med børn er der kontant afregning, og man kan se, hvis de keder sig eller bliver virkeligt glade for noget. Og så kan man bruge fantasien meget vildere end i en voksenbog, fordi voksne altid helt kedeligt insisterer på, at ting skal være realistiske og kunne lade sig gøre.” (Anja Bernth: Valby er en provinsby, der er flyttet hjemmefra. Valby Bladet, 2014-06-20).

Lars Daneskov er inspireret af forfattere som Ole Lund Kirkegaard, Astrid Lindgren, Bjarne Reuter og Kim Fupz Aakeson, og han vil selv gerne skrive børnebøger, der er sjove, men som også vækker til eftertanke. 

Godmorgenhistorier

”Nede i et glas med vand ligger gebisset og svømmer rundt (…) Helt stille stikker Lille Mads sin hånd ned til gebisset. Så hiver han det op af vandet og skynder sig ud af værelset igen, så bedstefar ikke vågner. Da han kommer tilbage til sin egen seng, lægger han omhyggeligt gebisset på plads under sin hovedpude. Der vil tandfeen finde det, når hun kommer i nat.”
”Godmorgenhistorier”, s. 79.

Lars Daneskov debuterede som børnebogsforfatter i 2008 med ”Godmorgenhistorer”, der indeholder syv fabulerende fortællinger, og som er en højtlæsningsbog for de 4-8-årige.

”Syvsover Sebastian” handler om drengen Sebastian, der elsker at sove længe. Faren forsøger at vække Sebastian med et vækkeur, en hane der galer, en elefant fra Zoologisk Have som trutter, et larmende hornorkester, brandmænd der sprøjter med vand og fyrværkeri der sprutter. Men det er først, da faren kilder Sebastian, at han vågner.

27523943

”Tandfeen og bedstefars gebis” handler om Lille Mads, der er misundelig på sin storebror William, fordi han har rokketænder, og hver gang William taber en tand, lægger han den under hovedpuden, og så veksler tandfeen den til penge. Lille Mads stjæler sin bedstefars gebis om natten og lægger gebisset under hovedpuden for at tjene penge som sin storebror, men tandfeen kommer ikke. I stedet ender Mads med at få en findeløn for at finde bedstefars gebis, som han jo selv havde hugget.

”Sara på løvejagt” handler om pigen Sara, der vågner en morgen og hører en løve brøle og knurre. Hun går på jagt gennem huset med et legetøjssværd. Der er stadig mørkt i huset, og overtøj og møbler ser ud som farlige dyr. Saras frygt vokser, indtil det går op for hende, at der slet ikke er farlige dyr i huset, men at det er hendes far, som snorker i forældrenes soveværelse.

Historierne tager udgangspunkt i en for barnet genkendelig hverdagssituation, f.eks. at det kan være svært at vågne om morgenen, at man kan være morgensur, at ens forældre har for travlt til at lytte til én, at ukendte lyde kan skabe frygt, der får én til at fantasere om farlige dyr osv.

Historierne rummer desuden magi og eventyr som f.eks. en talende telefon, en trold, et flyvende skateboard og en prinsesse på et slot. I ”Syvsover Sebastian” bruges overdrivelsen som effekt, og Sebastian udsættes for overdrevent meget larm, men han vågner først, da hans far kilder ham. Det samme gælder i ”Sara på løvejagt”, hvor farens snorken i Saras fantasi bliver til lyden af vilde og farlige dyr.

Fortælleren er alvidende og sproget er fabulerende, skrevet med store typer og med farverige illustrationer af Peter Bay Alexandersen.

Mor har en baby inde i maven

”I begyndelsen er babyen så lille som en vingummibamse. Tænk engang, hvis babyen kom ud allerede nu. Så kunne den gemme sig i din skål med fredagsslik, og du ville næsten ikke kunne få øje på den. Helt stille ville den sidde og være fræk bag ved lakridser og små stykker chokolade. Det er nok meget godt, at den bliver inde i mors mave lidt endnu. Så du kan have dit slik i fred.”
”Mor har en baby inde i maven”, s. 8.

Lars Daneskovs ”Mor har en baby inde i maven” (2012) er en højtlæsningsbog for de 3-7-årige, som snart skal være storebror eller storesøster. Bogen er inddelt i afsnit fra uge 8 til 37, og hvert opslag fortæller i en let og humoristisk tone om babyen, der vokser inde i mors mave. Faktabokse informerer om babyens størrelse og vægt, og bogen har sjove, charmerende illustrationer i farver af Claus Bigum. 

Som ugerne går dannes babyens fingre, tæer, indre organer, fingernegle og hår, og fra uge 12 kan babyen bevæge fingre og tæer. Fra uge 14 og 15 kan babyen sutte på fingre, fra uge 17 kan den opfange lyde uden for livmoren, og fra uge 27 kan den åbne øjnene. Og hvad laver babyen så derinde i mors mave? Man kan sige, at den har sit eget værelse, men der er ikke noget legetøj, tv eller wc, og til at begynde med ligger babyen helt stille med lukkede øjne og bobler rundt. Babyen kan heller ikke spise med kniv og gaffel, så den får mad gennem navlestrengen. Babyen tisser også i vandet. Når babyen bliver større, kan man se på et scanningsbillede, om det er en dreng eller pige. Babyen sover meget i begyndelsen, men i takt med at den bliver større, begynder den at sparke.

50869547

Mor har kvalme i begyndelsen af graviditeten, og det kan sammenlignes med køresyge, eller når man har snurret for meget rundt på legepladsen. Heldigvis går det over. Mor spiser også mere, for hun skal jo spise for to. Hun kan godt få lyst til at spise mærkelig mad, når hun har en baby i maven, f.eks. leverpostej med marmelade eller pasta med yoghurt. Til sidst skal babyen ud, og fødsler er mest for voksne, så det klarer mor, mens storebror eller storesøster ser tegnefilm.

Det er en humoristisk bog, fantasifuld og med facts. På bogens forside står der nederst ”bogen til dig som skal være storebror eller storesøster” og på første side står der ”denne bog tilhører”, så barnet selv kan skrive sit navn. Fortællegrebet er, at fortælleren henvender sig direkte til barnet i ”du”-form”. Læserhenvendelsen involverer barnet og giver anledning til samtaler mellem barnet og forældrene om, hvordan babyen udvikler sig i mors mave, hvorfor mor opfører sig anderledes, end hun plejer, og hvordan man som storebror eller storesøster kan forberede sig på, at der kommer en baby.

Tro, håb og gorgonzola

”Anton boede i det lille gule hus nede på hovedgaden. Det var her, alle butikkerne lå. Anton boede i Ostehuset skråt over for Torbens Dametøj og lige ved siden af Pappas Pizza. Den anden, der boede i huset, hed Mor. Det var det, Anton kaldte hende. Alle de andre i byen kaldte hende for Ostedamen. Mor var virkelig god til at sælge ost. Hun kunne sige alle de svære navne på alle oste i hele butikken.”
”Tro, håb og gorgonzola”, s. 10.

Lars Daneskovs ”Tro, håb og gorgonzola” (2013) er første bind i Osteserien om drengen Anton, der bor alene sammen med sin mor i et gult hus i en lille by. Antons mor ejer Ostehuset og kan alle navnene på ostene. Men Anton hader faktisk ost – som så mange andre børn. Antons forældre er skilt, og han ser kun sjældent sin far, der har en ny familie.

Antons mor er vild med tv-serien Tro, håb og Amore, og hun ønsker sig en mand som tv-stjernen Don Amore. Anton og hans veninde Molly laver en plakat, hvor de efterlyser en Don Amore-lignende mand til mor. Desværre bliver plakaten læst af deres lærer hr. Godtmod, som Anton ikke kan lide. Hr. Godtmod inviterer mor ud, men det forhindrer Anton ved at invitere mor hen på det lokale Pappas Pizzeria, hvor hun falder i snak med indehaveren Pappa, som er en stor, venlig, behåret mand med mel på undertrøjen. Anton og Molly beslutter sig senere for at kidnappe Don Amore, og til det skal de bruge en gorgonzola, så de kan bedøve ham, men intet går som planlagt.

50618404

”Tro, håb og gorgonzola” er en højtlæsningsbog for de 5-9-årige. Der er meget humor i bogen, som er inddelt i 11 kapitler og anvender et fortællegreb, hvor den alvidende fortæller fra begyndelsen etablerer en fortrolig forbindelse til læseren ved at forberede ham/hende på, at historien kommer til at handle rigtig meget om ost.

Anton beskrives som en lille dreng med strithår, der ikke er specielt populær i skolen, men som er opfindsom og tager sin mors ønske om at finde en mand meget bogstaveligt. Anton er tilsyneladende ikke drevet af ønsket om at finde en ny faderfigur, men han er til gengæld meget opsat på at gøre sin mor glad. Hos Molly er der et savn efter forældrene, som hele tiden arbejder på danseskolen og solcentret, så hun er alene hjemme. De to børn får dog hurtigt travlt med at håndtere de forviklinger, som opstår, da forskellige mænd begynder at vise interesse for Antons mor.
Bogen er morsomt illustreret i sort-hvid af Pernille Lykkegård, og man får mange grin undervejs. Lars Daneskov modtog i 2013 BMF’s børnebogspris for bogen. Andet bind i serien hedder ”Tøselus og vinkeflæsk” (2014) og bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. 

Dig, mig og lama

”Anton syntes, det var pinligt, når Mor sang. Det værste var, når hun sang nede i butikken. Så kunne hun stå helt i sine egne tanker og synge for sig selv, indtil der pludselig stod en kunde og skulle købe ost og havde hørt det hele. Det var næsten lige så pinligt, som når Mor og Pappa kyssede. Alt sammen på grund af noget, der hed følelser. Følelser var helt sikkert ikke noget for børn, tænkte Anton.”
”Dig, mig og lama”, s. 17-18.

I 2015 udkom ”Dig mig og lama”, der er tredje bog i Lars Daneskovs Osteserie om Anton. Han er træt af sin mor, for ikke nok med, at hun sælger ost og lugter af ost, hun elsker også at synge og er kæreste med Pappa, som ejer Pappas Pizzeria. En dag kommer Pappa med to billetter til en operakoncert med mors gamle skolekammerat, operasangeren Antonio Gekko. Mor bliver begejstret, mens Anton straks skriver en hadeliste: 1) ost, 2) kys, 3) opera, 4) våksne og 5) barsketbårl.

I skolen har hr. Godtmod brækket benet, og de får lærervikaren Manfred, som har en lama med. Eleverne skal have lamaen med hjem og passe den i en uge hver. Fordi Anton begynder med A, bliver han den første, der skal have lamaen med hjem.

Da Anton kommer hjem fra skole, står mor i stuen og er klædt ud som havfrue. Hun skal nemlig optræde sammen med Antonio Gekko, og de øver duet til ”Bolette og Havmanden”. Anton synes, at mor er for meget og beslutter sig for at stikke af hjemmefra. Veninden Molly vil gerne med, for hun er også træt af sine forældre, som altid er på arbejde.

51604105

De stikker af på ostecyklen og medbringer telt og proviant. Lamaen har de med i snor, men den er besværlig og spiser Antons madpakke og et skilt på vejen. Om natten sover de i en skov. Næste morgen har lamaen spist deres telt, og på vej videre møder de damen Dora, som kører i en fiskebil og hendes mand, Bankdirektøren, der mener, at Antonio Gekko er en casanova, som kun er ude på at kysse Antons mor. Anton og Molly vender tilbage for at forhindre Antonio Gekko i at kysse mor.

”Dig, mig og lama” er en højtlæsningsbog for de 5-9-årige, og teksten og de sort-hvide illustrationer af Pernille Lykkegård sætter gang i lattermusklerne. Fortælleren er alvidende, men etablerer fra begyndelsen en tæt forbindelse til læseren. Historien er i 12 kapitler, og tematisk beskæftiger bogen sig med børnenes følelse af at blive overset af de selvoptagne voksne, samt Antons jalousi over, at moren har fået en kæreste. Anton bliver dog den, som i sidste ende redder sin lidt naive mor fra skørtejægeren Antonio Gekko, så hun kan være sammen med Pappa.

Genrer og tematikker

”Tro, håb og gorgonzola”, ”Tøselus og vinkeflæsk” og ”Dig, mig og lama” foregår i et genkendeligt, forenklet landsbymiljø á la Ole Lund Kirkegaards univers. Genremæssigt befinder bøgerne sig et sted mellem realisme og det karikerede og rablende. Lars Daneskov har sagt i et interview, at han blev inspireret til Osteserien af Valby Ostelager. I Valby centrum findes der en del gule huse og bygninger, og den gule farve går igen i beskrivelsen af den lille by, Anton bor i. Børn kan identificere sig med Anton og Molly, selvom handlingen og karaktererne i bøgerne er karikeret. Man finder f.eks. voksenautoriteter som læreren og politimanden, men også den flinke voksne, som i dette tilfælde er Pappa, der ejer byens pizzeria. Anton bor alene med sin mor, som han både holder af og føler sig pinlig berørt over, fordi hun adskiller sig fra andre mødre ved at lugte af ost og gå i træsko. Historien tager udgangspunkt i børnenes undren, og de voksne beskrives fra barnets synsvinkel som enten lidt for meget, for selvoptagne eller mærkelige i deres adfærd og udtalelser. 

Moren er vild med Don Amore, som ikke just er et far-forbillede eller en erstatning for Antons fraværende far. Anton forstår hende ikke, men det bliver alligevel hans mission at kidnappe Don Amore for at give moren en mand. Fordi Antons mor og Mollys forældre arbejder så meget, er der mange timer, hvor børnene er alene. Børnene føler et savn, men det skaber også et frirum for dem. I ”Dig, mig og lama” er det morens duet med Antonio Gekko, der får Anton til at løbe hjemmefra, fordi han er jaloux og føler sig overset. Alligevel er det Anton, der redder moren fra at blive kysset af en casanova.

”Godmorgenhistorier” er syv fabulerende fortællinger, som alle ender godt og fremkalder smil på læben. Historierne tager udgangspunkt i hverdagsgenkendelige situationer, som børnene kender til, f.eks. at have svært ved at vågne om morgenen, at være morgensur, at have travle forældre, at være bange for ukendte lyde, og der indgår magi og eventyr i form af talende telefoner, en pruttende trold, et flyvende skateboard og en prinsesse.

”Mor har en baby inde i maven” er en bog, som både er fabulerende og rummer facts, og den forsøger at gøre det mere håndgribeligt for barnet, hvad der sker med babyen, som vokser inde i mors mave. Fortælleren henvender sig direkte til barnet, der skal være storebror eller storesøster. Den direkte henvendelse i ”du”-form inkluderer barnet fra begyndelsen. Bogen sætter på en humoristisk måde ord på den undren, barnet kan have over babyen i mors mave og det nye liv, der følger. 

Beslægtede forfatterskaber

Lars Daneskov er bl.a. inspireret af Astrid Lindgrens forfatterskab. I historierne om f.eks. Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg er hovedpersonen et barn, der forholder sig undrende til de voksnes adfærd og udtalelser, og som provokerer de voksne ved at sætte spørgsmålstegn ved regler og normer og lave ballade. Den samme form for oprørstrang og undren over de mærkelige voksne finder man hos hovedpersonerne i Ole Lund Kirkegaards bøger, og hans forfatterskab har været en anden inspirationskilde for Lars Daneskov.

Derudover påpeger Lars Daneskov, at hans egne børn også har givet ham ideer til bøgerne: ”Da vi for seks år siden lige var flyttet til Valby, var der en gammel dame, som børnene var bange for. De syntes, hun lignede en heks og turde ikke gå ned i gården. Min datter har senere fortalt mig, at sådan har børn det bare. De synes grundlæggende, at alle voksne er lidt underlige, og den fornemmelse kan jeg faktisk godt huske fra min egen barndom. Voksne er ironiske, siger mærkelige ting og griner af ting, man ikke forstår. Den stemning har jeg prøvet at bygge ind i historierne om Anton og Molly.” (Anja Bernth: Valby er en provinsby, der er flyttet hjemmefra. Valby Bladet, 2014-06-20).

Politikens litteraturanmelder Steffen Larsen har sammenlignet Lars Daneskovs forfatterskab med Bjarne Reuters: ”Byens ostehandler, som er mor til Anton, er lidt trist og savner en mand. Det tager Anton sig af i Bjarne Reutersk stil, hvor gags og gode dialoger flyver hen over siderne.” (Steffen Larsen: Endelig sker der da noget. Politiken, 2013-08-31).

Lars Daneskov siger selv, at han forsøger at skrive humoristiske bøger, der vækker til eftertanke på samme måde, som når man læser Ole Lund Kirkegaard: ”Jeg har altid været vild med Ole Lund Kirkegaard. Han skriver historier, som man i første omgang bare synes er skægge, men som man hurtigt finder ud af også er alvorlige og tit næsten sørgelige.” (Palles Gavebod: Mød Lars Daneskov, pallesgavebod.dk/boeger/interview-p2/lars-daneskov/).

Som hos Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaard etableres der i Lars Daneskovs børnebøger hurtigt en fortrolig forbindelse mellem fortæller og læser. Det kan være en læserhenvendelse, der også indvier læseren i mere end, hvad hovedpersonen i bogen ved endnu: ”Jeg tror, det er lige nu, du skal begynde at holde dig for næsen. Det kommer nemlig til at lugte ret meget i den her historie. Det kommer til at lugte af ost (…) Inden vi går rigtigt i gang skal du også lige vide, at der bliver sunget en hel del opera i historien, og der er nogen, der kysser hinanden. Faktisk er det alt sammen ret klamt, og det værste er, at det hele går ud over Anton”. (”Dig, mig og Lama”, s. 7).

Lars Daneskovs bøger om Anton kan desuden sammenlignes med Kim Fupz Aakesons bøger om den fantasifulde og initiativrige dreng Vitello, der bor alene med sin mor. Der er en lignende humoristisk tone i bøgerne om Vitello, som ofte laver ballade, og han undrer sig over de mærkelige voksne. En anden serie, der er beslægtet med de to ovenstående serier, er ”Villads fra Valby”-serien af Anne Sofie Hammer.

Lars Daneskovs ”Godmorgenhistorier” kan sammenlignes med bogen ”Stå op!” (2009), som er en samling morgenhistorier skrevet af 11 danske standupkomikere og illustreret af Anders Arhøj og Venum Yum.

Bibliografi

Børnebøger

Daneskov, Lars:
Godmorgenhistorier. Politikens Forlag, 2008.
Daneskov, Lars:
Mor har en baby inde i maven. Politikens Forlag, 2012.
Daneskov, Lars:
Tro, håb og gorgonzola. Politikens Forlag, 2013.
Daneskov, Lars:
Tøselus og vinkeflæsk. Politikens Forlag, 2014. 2. del af: Tro, håb og gorgonzola.
Daneskov, Lars:
Dig, mig og lama. Politikens Forlag, 2015. 3. del af: Tro, håb og gorgonzola.
Daneskov, Lars:
Smørhår og duksedrenge. Politikens Forlag, 2015. 4. del af: Tro, håb og gorgonzola.
Daneskov, Lars:
Da smagen fik fri. indianeren i stamtræet. Klingbjerg, 2015.
Daneskov, Lars: Pruttebukser og båthorn. Politikens Forlag, 2017. 5. del af: Tro, håb og gorgonzola.
Daneskov, Lars: Godnat og sjov godt. Høst, 2018.
Daneskov, Lars: Ottos ikke-noget historier. Høst, 2020.
Daneskov, Lars: Æggedreng. Gyldendal, 2020. Illustreret af Zarah Juul.

Stenfjæs - serie

Daneskov, Lars: Stenfjæs. Høst, 2018.
Daneskov, Lars: Stenfjæs går igen. Høst, 2019.
Daneskov, Lars: Stenfjæs siger stop. Høst, 2019.

Om forfatterskabet

Links og artikler

Larsen, Steffen:
Endelig sker der da noget. Politiken, 2013-08-31.
Forfatterpræsentation af Lars Daneskov.
Molly og Thea taler om Antons hadeliste (Dig, mig og lama af Lars Daneskov). 2015-03-13.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Lars Daneskov

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Bernth, Anja: Valby er en provinsby, der er flyttet hjemmefra.
Valby Bladet, 2014-06-20.