Don DeLillo har en helt særlig stemme, der løber gennem alle hans værker. Han skulle dog skrive otte romaner, før han for alvor markerede sig som romansnedker af internationalt format. Don DeLillos forfatterskab roterer om en række specifikke temaer, der alle er hentet i den amerikanske postmodernismes supermarked. De tidlige romaner er ikke oversat til dansk, men det er her, de DeLillo’ske væsenstræk skæres til.
“Americana” fra 1971 tegner et portræt af en kultur, der har mistet evnen til at se forskel på virkeligheden og dens repræsentation i film og tv. For hovedpersonen David Bell bliver den medieskabte virkelighed mere virkelig, end det, der faktisk finder sted. Denne karakteristik af en mediegennemsyret, visuel kultur vender DeLillo tilbage til i både “White Noise”, “Libra” og “Underworld”. De næste tre romaner, “End Zone” fra 1972, “Great Jones Street” fra 1973 og “Ratner’s Star” fra 1976 berører andre prominente postmoderne tematikker om sprogets evner som magtmiddel, grænseoverskridende vold og vareliggørelse af menneskelige relationer. Især “Ratner's Star”, som formelt skiller sig ud ved at være en avanceret, næsten formløs roman, er stærk i sin tematisering af dødsangst og tro på, at naturvidenskaber kan beherske livet. Romanen behandler også globaliseringen og den sammenknytning af teknologifascination og fascisme, som i høj grad har præget det 20. århundrede.
De tre romaner, der afrunder forfatterskabets første fase, er “Players” fra 1977, “Running Dog” fra 1978 og “The Names” fra 1982. Alle forholder sig på forskellige måder til det paranoide krydsfelt mellem spionage, terrorisme og pornografi i et miljø, hvor alle former for dybere mening er forduftet. “Running Dog” markerer især DeLillos sorte humor med skildringen af den hemmelige agent Glen Selvy, der officielt arbejder som assistent for en højtstående senator. I det job er der også en hemmelig side, senatoren er en ihærdig pornografisamler, og Selvy skal sørge for at vedligeholde samlingen. Han er på jagt efter en sagnomspunden pornofilm, der angiveligt skulle være optaget i Førerbunkeren i Anden Verdenskrigs sidste timer og have selveste Hitler i den bærende rolle. Filmen viser i virkeligheden Hitler, der imiterer Chaplins imitation af Hitler, og så er fordoblingen ellers fuldendt i den hovedløse jagt på tomme, sensationelle objekter.
Under pseudonymet Cleo Birdwell har Don DeLillo skrevet endnu en roman, “Amazons”, der udkom i 1980.