Otto Dickmeiss debuterede i 1999 med billedbogen ”Rokketand” i 1999, der har tekst af Kim Fupz Aakeson. ”Rokketand” er fuld af den barokke humor og mundtlige fortællestil, som man også kender fra hans andre billedbøger. Katrine har tabt en tand og ønsker sig en kattekilling, som kan trøste hende, da forældrene altid skændes. Tandfeen må have hørt forkert, for næste morgen ligger der en kæmpe tiger i Katrines seng. Forældrene er ikke begejstrede, for de er bange for, at fru Ingerslev opdager det og sladrer til viceværten, der vil sladre videre til husejeren hr. Propp. Tigeren får hurtigt forældrene til at holde op med at skændes, og den brokkende fru Ingerslev, viceværten og hidsige hr. Propp bliver spist på stribe af den glubske tiger.
22573225
”Rokketand” er tegnet med brunt blæk og farvelagt med akvarel. Dickmeiss har svunget den satiriske pensel: Personerne har kæmpe øjne, tydelige ovale læber og enorme munde. De har en lettere vanvittig udstråling som et forsøg på at balancere den groteske historie. Moderens øje er eksempelvis tegnet delvist uden for ansigtet. Viceværten er klædt som Meyer fra tv-serien ”Huset på Christianshavn” og signalerer noget fortidigt, ligesom farverne, der er rolige og afdæmpede. Fladerne har skygger og skraveringer, som giver en stoflighed, næsten som om tegningerne har pels, hvilket harmonerer fint med historiens stribede hovedperson. Efterhånden som tigeren spiser sig igennem rækken af kattehadere, fylder den mere i billedfeltet. Det sidste opslag viser en enorm tiger, mæt og selvtilfreds, der stanger tænder, mens Katrine kigger ud på læseren.
Tigeren har en symbolsk rekvisit om halsen, nemlig hr. Propps butterfly. Ikke alene signalerer det mandens endeligt, men også at tigeren har overtaget hr. Propps magt og status, så måske historien i sidste ende er udtryk for Katrines almagtsfantasi.