Halve mænd og strandede hjerter

Otto Dickmeiss markerede sig allerede stærkt med illustrationerne til grundbogen ”Ny Dansk i sjette” fra 2001, som er en samling prosatekster til brug i danskundervisningen. Her har Otto Dickmeiss illustreret tre af børnebogsforfatteren Louis Jensens grotesk-realistiske historier. Omslagsillustrationen kommer fra teksten ”De mærkelige billeder”, som er en historie om akvareltegninger af gråspurve, der bliver levende, da fortælleren puster på papiret. Dickmeiss har skabt en komprimeret illustration, som indeholder dele, der i teksten optræder tidsmæssigt forskudt. Manden med geværet og huset er afbildet på samme opslag, men i teksten dukker manden først op, da drengen er fløjet væk fra huset. Det er en teknik, som kan minde om avistegningen, der ofte nedkoger essensen af en tekst i en enkelt tegning. På billedet falder huset fra hinanden som en skrøbelig kulisse, mens drengen stiger til vejrs i en spiral af gråspurve. Hans store hoved med de sørgmodige øjne, den åbne mund og de viftende arme udtrykker nok bevægelse og drama, men på en meget behersket måde.

Også farverne er afdæmpede, og det er som om en grønlig patina dækker hele sceneriet. Den pelsede streg som man så i Rokketand” er helt væk. De store hoveder forklarer Dickmeiss som et ønske om at have fokus i tegningen, men også ud fra en bevidsthed om barnets rolle: Et barnehoved er selvfølgelig ikke større end et voksenhoved, men forskellen er større på barnekroppen. I og med at man overdriver, så barnehovedet faktisk er større end et voksenhoved, så understreges det barnlige.” (Steffen Larsen: Den grønne mand. Interview i Børn & Bøger, nr. 6, 2002).

De afmonterede kropsdele er gennemgående i Louis Jensens historier. I ”Den kløvede mand” er en mand skåret over på langs og i ”Det strandede hjerte” bliver en krop sat sammen inden i et stort hjerte. Teksterne udfolder psykologiske erkendelser i et surreelt univers, hvilket Otto Dickmeiss formidler i et symbolsk og foruroligende billedsprog. Men det er illustrationer, som udfolder de voldsomme begivenheder så behersket, at tekstens mystik bevares. Og det sker desuden i et billedsprog, som har sin helt egen stemning.

Skal man pege på andre illustratorer, som har formået at skabe originale billeder i samklang med Louis Jensens tekster, må det blive illustratoren Lillian Brøgger. Hendes illustrationer til den groteske og poetiske serie om de hundrede firkantede historier anses generelt for meget vellykkede.