Barndommens gade

Citat
”Hun ser op ad de høje huse der står skarpt i måneskinnet. Dérinde sover de små børn, for hvem gaden er hele tilværelsen, og de halvvoksne drenge, der vågner og lytter efter fodtrin og natlige stemmer. Og dérinde sover fjortenårs piger med en knugen over brystet som af uløst gråd. Det der er sket med dem, og det der sker de næste par år eller de næste par dage skal trække dybe spor og bestemme deres skæbne.”
”Barndommens gade”, s. 190.

Barndommens gade er mere end blot en adresse fra ens første år. Det er et sted, nogle mennesker og et miljø, der præger en for livet og er med til at danne ens personlighed, som den udvikles i de sprøde barndomsår. På den måde bliver Tove Ditlevsens roman fra 1943, ”Barndommens gade”, en afsøgning af, hvad gaden betyder for en unge Ester, der bor i en lille lejlighed på Vesterbro med sine forældre og sin storebror Carl. Hendes liv formes af forhuset, hvor de lidt rigere bor, baghuset med både udsvævende og pragmatiske beboere, lummer sladder ved skraldespandene i gården og gaden, hvor der kysses i portene om aftenen, og hvor hun sammen med den skælmske veninde Lisa stjæler slik fra de små butikker. Gaden kræver, at man i ret tidlig alder udforsker det seksuelle rum, samtidig med, at det er uacceptabelt at blive gravid før ægteskabet.

46926439

Ester er usikker og angst og kommer tit til at gøre dumme ting. I skolen får en barnlig forelskelse i lærerinden frk. Hertervig hende til at lukke sig om sig selv, og i det hele taget opsøger hun situationer og relationer, hvor hun får bekræftet sin tese om, at ingen kan lide hende. Trangen til at teste andres kærlighed til hende følger hende gennem livet og ender med at koste hende den første store kærlighed.

Fra de tidlige barndomsår følger romanen Ester op gennem ungdomsårene med al deres tvivl og uro, de første ansættelser og erfaringer med de unge mænd, som er lige så dragende som frastødende for hende. I et metaforrigt sprog skriver Tove Ditlevsen nuanceret om den psykologiske udvikling hos en ung kvinde og om Esters komplekse relationer med veninder og særligt forældre. De mønstre, ens forældre tegner, hænger ved resten af livet, som tidlige oplevelser i gaden gør det, og Ditlevsens skæbnetro ligger tungt over bogen.

Udover de psykologiske perspektiver er der en klassebevidsthed og politisk opvågnen, der åbner for romanens samfundsvendte elementer med f.eks. forskellene mellem arbejdernes Istedgade og de fornemme fruers Vesterbrogade, arbejderfamiliens trange kår med underernærede børn, luseskam, vold i hjemmet, alkoholisme, prostitution, voldtægt, voldelige lærere i skolen, hån, spot og spe. Der er nok at slås med i Esters liv, der i forvejen er en lang anglen efter kærlighed.

Romanen blev i 1986 filmatiseret med Sofie Gråbøl i hovedrollen som Ester.