Alfred Döblin blev i 1878 født i Stettin af assimilerede jødiske forældre, men da faderen forlod familien og emigrerede til Amerika med sin elskerinde, flyttede Alfred som tiårig med sin mor og søskende til Berlin. Her var han bosiddende det meste af sin skolegang og medicinske karriere som både hospitalslæge og fra egen klinik. I 1905 afsluttede Döblin sit studie af Almen Medicin på Friedrich-Wilhelms-Universität (det nuværende Humboldt-Universität zu Berlin) med speciale i neurologi og psykiatri. Hans afsluttende afhandling beskæftiger sig med om hukommelsesforstyrrelser i forbindelse med Korsakoffs syndrom.
Döblin begyndte at skrive allerede i sin studietid og fortsatte sit litterære og politiske engagement i løbet af 1910’erne med sine første romaner og indlæg i diverse tidsskrifter.
Dagen efter den påsatte brand på Rigsdagen i 1933 forlod den jødiske Alfred Döblin Tyskland med sin kone. De flyttede til Frankrig, og Alfred Döblin blev fransk statsborger. Men da den tyske hær i 1940 rykkede ind i Frankrig, fortsatte parret til Amerika, hvor de i Los Angeles blev en del af gruppen af eksilerede jøder og intellektuelle. I 1946 vendte han tilbage til sit hjemland som kulturofficer for den franske militærregering. Men han følte sig ikke hjemme i efterkrigstidens konservative klima i Vesttyskland, og i 1953 flyttede han igen til Paris. Få år senere forværredes hans i forvejen dårlige helbred, og han døde i 1957 på hospitalet i Emmendingen.
Alfred Döblins forfatterskab spænder over et halvt århundrede og antager i den tid mange forskellige former. Som del af den ekspressionistiske bevægelse var han en aktiv skribent i tidsskriftet ”Der Sturm,” som han var med til at grundlægge. Foruden sine romaner, fortællinger, rejseberetninger og dramaer skrev Döblin i sine unge år en del politiske og satiriske essays under pseudonymet ”Linke Poot.” Hans politiske standpunkt et sted på venstrefløjen blev endvidere ytret i den tidlige roman ”Wang-luns tre spring,” der omhandler den kinesiske revolution og er et af hans få værker, der er oversat til dansk. Hans hovedværk, den modernistiske storbyroman ”Berlin Alexanderplatz,” blev i 1929 en kolossal succes, der kom til at overskygge hans øvrige værker.
Som forfatter var Alfred Döblin optaget af menneskets vilkår i samfundet, men var samtidig yderst formbevidst og eksperimenterende. Som en af mellemkrigstidens centrale skikkelser i den litterære avantgarde betragtes Döblin især som eksponent for både ekspressionismen og den senere Neue Sachlichkeit-bevægelse, der eksempelvis skildrer de samfundsmæssige forhold med en objektiv distance.