Doerr fik sit internationale gennembrud med ”All the Light We Cannot See”, 2014, (”Alt det lys vi ikke ser”, 2015. Romanen udspiller sig i årene op til og under Anden Verdenskrig, og der krydsklippes mellem den franske pige Marie-Laure og den jævnaldrende, tyske dreng Werner. Mod slutningen trækker romanen tråde op til vores nutid, men det er krigsårene og de to hovedpersoners barne- og ungdomsår, der er romanens absolutte kernepunkt.
Marie-Laure vokser op alene med sin far i Paris og mister synet som seksårig. Da krigen bryder ud i 1940, flygter hun og faderen til kystbyen Saint-Malo, hvor de lever indespærret med den angste, ældre Etienne og den gæve madame Manec. Samtidig, i Tyskland, vokser Werner og hans lillesøster Jutta op på et børnehjem. På grund af sit særlige talent for radioteknik bliver Werner opsøgt af nazisterne, der indskriver ham på en militær eliteskole, så han kan bruges i militæraktioner. Herfra udvikler romanens begivenheder sig voldsomt: Marie-Laures far forsvinder og kommer i tysk lejr, hvorefter Marie-Laure kommer til at spille en rolle i Saint-Malos modstandsbevægelse, mens Werner med stadig voksende skepsis rykker højere og højere op i naziregimets hierarkier. Romanen kulminerer med amerikanernes bombning af Saint-Malo i 1944. Her mødes Werner og Marie-Laure for første og eneste gang, hvorefter deres veje atter skilles.
51642899
Kendetegnende for ”Alt det lys vi ikke ser” er dens narrative opbygning, der med korte kapitler og en scenisk fremstillingsform synes at låne meget fra filmmediet. I tredjepersonsfortælling er fokus på skift mellem Marie-Laure og Werner, samt sommetider Marie-Laures far og nazisten von Rumpel. Via deres parallelle historier forløber romanen kronologisk fremadskridende fra 1934, og indskudte passager fra bombningen af Saint-Malo i 1944 kommer til at fungere som ramme og dramatisk højdepunkt for romanen.
Med sine ’klip’ mellem forskellige karakterer fletter romanen en lang række skæbner sammen og gør en dyd ud af at understrege, at mennesker er forbundet med hinanden og deres samtid på synlige og usynlige måder. Titlen refererer både til de radiobølger, som en stor del af plottet baserer sig på, og som teknologisk set forbinder mennesker, og til den varme, mange af karaktererne udviser, selvom de lever i en ’mørk’ tid.