Genrer og tematikker

I Dorphs to kriminalromaner finder man den amerikanske noir-tradition med forføreriske kvinder og mænd, som bliver ført bag lyset. Mand/kvinde-forholdet er netop vigtigt hos Dorph, og karakteren Harder kæmper med at få det til at fungere. Men det går tydeligvis ikke, når Harders kvinder bliver dræbt eller er gifte. Grundlæggende lurer en ensomhed i karaktererne, som ikke kan afhjælpes af sociale strukturer som ægteskab, søskende, familie, kollegaer, da svigt og løgn er en allestedsnærværende faktor. I begge krimier er historie og erindring et vigtigt tema – i ”Øjet og øret” som familiehistorie og i ”Hylster” som en større kollektiv historie, der krydres med temaet hævn. I ”Øjet og øret” er det ikke så meget hævn, men mere skyld og uskyldighed, der er på spil. Harder skånes af sine forældre for mordet på sin bror, og hans kollega Abildgaard bærer skylden gennem sit liv og ender side om side med den myrdedes bror, Harder. Begge romaner rummer vilde unge drenge, som kan begå uhyrligheder uden at blinke.

Temaet er forholdsmæssigt populært i dag, og eksempler på aktuelle værker lyder er ”Ondskab” (1981) af Jan Guillou, ”We Need to Talk About Kevin” (2003) af Lionel Shriver, ”Boy A” (2004) af Jonathan Trigell og filmen ”The Good Son” (1993) instrueret af Joseph Ruben og skrevet af Ian McEwan. Temaet barndom med forældre og frihed ligger også grundigt i digtsamlingerne. Man finder endvidere også temaerne maskulinitet og kærlighed. Her er specielt ”Popcorn” og ”de sidste mange år har det handlet om børn” involverede.

Dorphs svar og spørgsmål om, hvordan man er en mand, følges af en generel interesse i eksistentialisme. ”Øjet og øret” er direkte fuld af Søren Kierkegaard, og digtsamlingerne bryder sig med værensspørgsmål, som er spændt ud mellem død og sygdom og erotik og kærlighed. Døden og forgængeligheden, som den syge mor, udfordres af Dorphs humor.

Angående form kan man ikke komme udenom Dorphs ordglæde, som vil overraske enhver læser. Både gamle ord og nyskabelser finder vej ind i hans skrift som ”en passant”, ”dåre”, ”overklassebabe” og ”perkerkongen”.