Liv og død fylder tematisk i Jette Drewsens roman ”Døden er en mester” fra 2015. Hvor Drewsen tidligere har fortalt primært fra kvindens perspektiv, er hovedpersonen i denne bog en aldrende Don Juan, der mærker døden komme snigende.
Frank Wertheimer har levet et liv omgivet af kvinder. Den aldrende arkitekt er gift med Helene og har datteren Sia med kunstneren AnnaElise foruden utallige løse forhold til især yngre kvinder, hvor de helt unge studerende, han underviser, er hans fortrukne. Noget ændres dog i Frank Wertheimers forhold til de unge elskerinder, da han mærker kroppens begyndende forfald. Han lader forholdet til veninden Bella sive ud, og han overvejer, hvordan han kan undgå at gå i seng med den arkitektstuderende Esmeralda: ”Han så på, at hun gjorde kål på chokolademoussen og overvejede, om han kunne smyge sig uden om den elskov, hun regnede med.” (s. 37). Som med Johannes i Søren Kierkegaards ”Forførerens dagbog” er det nu vejen til erobringen, der er det primære for Frank Wertheimer.
51896882
Romanen om Frank Wertheimer er en fortælling om en mands midtlivskrise og de tanker om livets løse ender, den sætter i gang. Tanker om døden og dermed også om livet levet inden fylder på grund af svigtende helbred så meget hos den falmende Frank, at livets endeligt bliver til en selvstændig karakter – Døden (stavet med stort begyndelsesbogstav). Især mod slutningen af romanen er karakteren Døden nærværende for Frank og Helene. De venter på mesteren og den forløsning, ’han’ vil bringe Frank.
Tidligt i historien forklarer den alvidende fortæller, at det ikke er muligt at få alt at vide om Frank Wertheimer, men at ”vi kan skyde os forsigtigt ind på ham” (s. 8). Udsigelsen skifter derfor konstant fokus i forsøget på fra forskellige sider at skyde sig ind på Frank. Det skaber en distance, der gør det svært at komme rigtig tæt på karaktererne. Efter i et afsnit at være zoomet ind på et særligt udsnit af Franks liv zoomer fortælleren i det næste helt ud på det store billede, for så langsomt at bevæge sig ind på Franks liv igen. Frank Wertheimer er fortællingens centrum, men lige meget om der fortælles om ham fra Helenes, Sias eller hans egen indre vinkel, får man aldrig rigtig begreb om ham.