Et værk der lige som ”Freak Love” beskæftiger sig med såkaldte freaks over for såkaldt normale, er ”Skynd Dem, Kom og se” (2007) af den svenske forfatter Lotta Lundberg. Lundbergs roman handler om dværgene Glauer og Ka, der bliver en del af en omrejsende teatertrup kun for dværge. Ligesom i ”Freak Love” er det den kropslige deformitet og afvigelse, der behandles. Værket sætter spørgsmålstegn ved disse såkaldte freaks mulighed for frihed, hvilket også kan ses som et tema i ”Freak Love”.
Familien Binewskis deforme fysik og dyrkelse af selvsamme leder også tankerne hen på ’det groteske’, der rummer fascinationen af og afskyen over for noget. Man er som læser vidne til en karnevalsforestilling, på hvilken man reagerer med både latter og væmmelse, hvilket gør sig gældende i såvel ”Freak Love” som i ”Skynd Dem, Kom og se” (2007).
En anden svensk forfatter, hvis romaner har fællestræk med ”Freak Love”, er Carl-Johan Vallgren. En af disse ligheder er mødet mellem normale og vandskabninger. Et møde, som blandet finder sted i ”Den vidunderlige kærligheds historie” (2005), hvor den vanskabte dværg Hercule Barfuss har svært ved at blive accepteret af den normale verden. I Vallgrens romaner kan man også møde dem, der ligesom Kyllingen kan få ting til at ske ved tankernes kraft. Havmanden i ”Havmanden” (2012) kan som Kyllingen blokere smerten hos de, der har brug for det, mens Hercule Barfuss i ”Den vidunderlige kærligheds historie” ved tankens kraft kan kalde ubevidste følelser frem hos andre.
Temaet normalitet og afvigelse bliver i ”Freak Love” også udfoldet gennem familiens egen logik. En logik, der holdes inden for et selvskabt og til dels afgrænset rum, nemlig familiens omrejsende tivoli. På samme måde behandler den norske forfatter Erlend Loe dette tema. Han lader flere af sine hovedpersoner melde sig ud af det normale og vante samfund. I stedet isolerer de sig enten i en lejlighed eller i en skov, hvor de skaber deres egen logik. En logik der sætter spørgsmålstegn ved den civiliserede normale verden. Men ligesom det er tilfældet i ”Freak Love” kan det normaliserede samfund ikke holdes ude fra hovedpersonernes isolation, og det er i dette møde mellem de normale og de afvigende, normalitetskritikken står klarest.