”Vand til blod” fra 2016 er en grafisk roman med illustrationer af Lars Gabel og tekst af Morten Dürr. Romanen handler om teenagepigen Lea, der bor på landet med sin far og sin bror Lukas. Leas liv er ikke som andre teenageres, for Lea og hendes familie er nemlig blandt Guds udvalgte.
Leas mor er død, men Lea ser hende stadig gennem drømmesyn. Herigennem får man indtrykket af, at livet var meget lettere, dengang Leas mor levede. For dengang måtte Lea - modsat nu - gerne have veninder på besøg. Nu lever Lea under sin fordrukne og voldelige fars strenge regler og skiftende humør. Hverdagen går med pligter på gården, afbrudt af en halv times pause, som familien bruger på at terpe biblen. Lea må heller ikke komme med til skolens fester, for her kysser, drikker og danser man, og alt det er strengt forbudt, når man er blandt Guds udvalgte. En dag går Lea rundt blandt fårene på gården og dagdrømmer om alt det, hun går glip af. Her rammes hun af lynet, og da hun vågner igen, kan hun mærke, at hun er forandret. Hendes stemme har fået en anden klang, og det er, som om Gud nu taler direkte igennem hende. Med stemmen har Lea fået magt, for hvad hun befaler bliver til virkelighed. Det starter godt, for Lea får sat sin far eftertrykkeligt på plads, og hun får en af skolens plageånder til at forsvinde. Men stemmen er svær at kontrollere, og det hele ender i et makabert blodbad.
52512654
”Vand til blod” er en bog om sorg, om at være barn af en alkoholiker og om religion på godt og ondt. Lea passer ikke ind, fordi hun kommer med en bagage, der gør, at hun ikke er som andre teenagere. De bibelske referencer er ikke til at tage fejl af. Titlen på bogen refererer til den første af Egyptens ti plager – plager som Gud straffede den egyptiske konge Farao med, fordi han ikke ville lade israelitterne drage bort fra Egypten. Ligesom israelitterne er Lea fanget, men lykkedes med at få sin hævn og at bryde fri.
Den religiøse tematik understreges af, at bogen er fysisk formet som en lille bibel. Lars Gabels grafiske tegninger fylder hele sider og er lige så centrale for fortællingen, som ordene. Leas tanker er skrevet med skrivemaskine-typografi, mens replikkerne i bogen står i små bokse. Farverne på tegningerne er holdt i røde, blå og grønne farver, der ændrer sig i takt med stemningen i fortællingen.