Bob Dylan har efter sigende taget sit kunstnernavn fra Dylan Thomas, fordi han var inspireret af den walisiske digters lyriske stil. Dylan Thomas (1914-1953) skrev lyriske, billedmættede digte. Han arbejdede ud fra et princip om at føle sig frem til et billede, for derefter at lade et nyt billede udspringe af det foregående – enten i forlængelse eller som kontrast. Hans mest kendte digt ”Do not go gentle into that good night” omhandler hans fars død, og særligt i Bod Dylans senere sangtekster er døden ligeledes et tilbagevendende motiv. Dylan har også hentet inspiration hos digtere som Arthur Rimbaud og Paul Verlaine. I sangen ”You’re Gonna Make Me Lonesome When You Go” optræder de begge ved navns nævnelse, da Dylan sammenligner sine dårlige kærlighedsforhold med de to digteres.
Men det er nok beatforfattere som Jack Kerouac, Allen Ginsberg, Gregory Corso og Lawrence Ferlinghetti, der har haft størst indflydelse på Dylans skrivestil. Deres brug af den litterære teknik, som kaldes bevidsthedsstrøm eller stream of consciousness, hvor billeder, karakterer, steder og begivenheder flyder sammen i indre monologer, har Dylan overført til sin sangskrivning. Som dem benytter han associationskæder, et højt tempo og et sprog præget af hverdagsudtryk, talesprog og slang til at beskrive samfundets udskud, vagabonder, særlinge og stofmisbrugere.
Bob Dylan har inspireret mange forfattere, også i Danmark. Klaus Høeck har skrevet digtsamlingen ”Dylan forever” i 1979, der udkom på Asger Schnacks forlag Swing. Asger Schnack er også selv en af dem, der har beskæftiget sig indgående med Bob Dylan. Ud over at have skrevet flere bøger om musikeren, hans liv, musik og kulturelle indflydelse, har han i 1972 udgivet digtsamlingen ”Kærligheden, Bob Dylan”. Ligeledes har musikanmelder og forfatter Klaus Lynggaard udtrykt sin begejstring for den amerikanske sangskriver. Lynggaards tredje bog ”Begær” har lånt sin titel fra Dylans album ”Desire” (1976).