De ti sange på ”Blood on the Tracks” fra 1975 har det tilfælles, at de er skrevet på smerte. Albummet er blevet kaldt Bob Dylans store skilsmisseplade, da sangene er skrevet i perioden frem til bruddet mellem Bob Dylan og hans første kone Sara Dylan. Uanset om man læser teksterne biografisk eller ej, er blod, svig og svigt gennemgående tematikker i teksterne, hvilket titlen også peger på. Ægteskabet efterlader sig blod på sporene. Men det kræver en forudgående ægte og dybtfølt kærlighed for at udløse så ekspressiv en vrede, harme, desperation, sorg og afmagt, når forholdet krakelerer, som tilfældet er i Dylans tekster på ”Blood on the Tracks”.
I ”Idiot Wind” siger jeget det direkte til duet: du er en idiot, og det er utroligt, at du overhovedet kan finde ud af så fundamentale ting som at trække vejret og spise. Omverdenen misforstår jeget, beskylder ham for at have myrdet en mand, og ingen ved, hvordan de skal opføre sig i hans nærvær. Selv duet forstår ham ikke, på trods af mange års samvær. Hun har ændret adfærd, ser ikke længere ind i hans øjne, hun er korrupt og blind.
Mere afdæmpet lyder det i ”You’re Gonna Make Me Lonesome When You Go”, hvor jeget indser, at duet har forkælet ham med for meget kærlighed, men bliver nødt til at forlade ham.
Parret beskrives på tværs af teksterne som tvillingesjæle, og kvinden lever stadig i jegets hjerte, som det hedder i ”If You See Her, Say Hello”: ”though our separation, it pierced me to the heart/ She still lives inside of me, we’ve never been apart.” Centralt i teksterne står også hjertet som symbol på kærligheden. Dylan sammenligner hjertet med solen, der synker som et skib, eller smerten med en vinåbner, der skrues gennem hjertet. Bruddet er uundgåeligt og ubærligt.
“Han sammenligner på pladen sine kærlighedsforhold med Verlaines til Rimbaud og det endte som bekendt med, at Verlaine kom i fængsel for mordforsøg. Det er en sort og desperat plade, der svinger mellem bundløse aggressioner og et fornuftsstridigt håb.” (Christian Braad Thomsen & Asger Schnack: Bob Dylan. En guide til hans sange. Tiderne Skifter, 2008.) skriver Christian Braad Thomsen og Asger Schnack om pladen i deres bog ”Bob Dylan. En guide til hans sange”.