Baggrund

Citat
"Tempelridderne var udmærket klar over, at Jesus er en keltisk myte. Hele fortællingen i evangelierne er en hermetisk allegori, genopstandelse efter at have opløst sig i jordens indre, og så videre og så videre. Kristus er simpelthen alkymisternes Eliksir.”
“Foucaults pendul”, s. 127-128.

Umberto Eco blev født den 5. januar 1932 af bogholderen Giulio Eco og Giovanna Bisio Eco i den lille by Alessandria syd for Milan i Italien.

Da Anden Verdenskrig brød ud, flyttede Umberto Eco med moderen til en lille hytte i bjergene, mens faderen deltog ved fronten. Umberto var endnu for ung til at deltage i krigen, men han fulgte nysgerrigt med i de krigsscener mellem fascisterne og partisanerne, som udspillede sig i nærheden af hans nye hjem. Krigen satte sine spor i den unge Eco, og den kom senere til at danne ramme om hans anden roman “Il pendolo di Foucault” (“Foucaults Pendul”).

Giulio Eco ønskede en sikker fremtid for sin søn, og på opfordring af faderen startede Umberto på jurastudiet på Universitetet i Turin. Studiet fængede dog ikke, så den unge Umberto måtte forlade jurakammeraterne til fordel for et studie i filosofi og litteratur. I 1954 afsluttede han sine studier og fik en doktorgrad for sin afhandling om en af middelalderens mest kendte figurer Thomas Aquinas.

Umiddelbart efter studiernes afslutning fik han ansættelse som journalist i Milan på det statsejede fjernsynsnetværk RAI, hvor han var redaktionel leder på de kulturelle programmer. Med sit arbejde fik Eco således førstehåndskendskab til den moderne kulturelle sendeflade, men på sidelinjen interesserede Eco sig stadig for middelalderen. I 1956 udgav han sit første værk, som var en udvikling af afhandlingens tese om Thomas Aquinas, og i 1959 udgav han en bog om middelalderens æstetik.

Fra midten af 1960’erne begyndte Eco for alvor at slå sit navn fast i akademiske kredse med sine stadig mere veludviklede teorier om semiotikken, og fra starten af 80’erne fik han også et bredere publikum, da han indledte sin litterære karriere med udgivelsen af romanen “Il noma della rosa” i 1980 (“Rosens navn”, 1984), som har sit setting i middelalderen. “Rosens navn” gjorde Eco kendt i store dele af verden, og ikke mindst da romanen i 1986 blev filmatiseret af den franske filminstruktør Jean-Jacques Annaud, fik den ellers ikke helt let tilgængelige forfatter et bredt publikum over det meste af verden.

I dag lever Umberto Eco med sin kone siden 1959 Renata Ramge i henholdsvis bjergene i Rimini og i byen Milan, hvor de har opdraget to børn, en dreng og en pige. Ved siden af sit flittige forfatterskab er Eco professor på Universitetet i Bologna, og han har en fast ugentlig klumme i avisen L’Espresso.