En bog kan dårligt åbne mere chokerende end “Personskade”, der udkom i 2005 og er del af Dicte Svendsen-krimiserien. Bo fortæller over en romantisk middag – og hvor romantisk er lige det!? – at han skal til Irak på en reportagerejse, og det i en periode, hvor der dør flere tusinde allierede om året, for slet ikke at tale om det utal af civile, som ryger i kampen mod militser og fanatikere. Selv samme aften får Dicte en besked fra sin datter om, at hele havnen står i flammer. En flok anden g'er er blevet bortvist fra den gamle DSB-færge, som tjener som diskotek, og nu bølger slaget frem og tilbage med politiet. Dicte og Bo kaster sig ind i bilen og fræser ned på havnen, hvor de finder et lig af en ung pige, der er blevet åbnet som en fisk bag en container midt på valpladsen.
26873681
Hvad er der sket? Og hvad – for øvrigt – er det, som får frygten frem i øjnene på Roses nye kæreste, den medicinstuderende anden g'er Aziz? Er han på en eller anden måde involveret? Hvad skjuler han om sin fortid?
Dicte har nok at bekymre sig om. Ikke mindst da hun møder en ikke så lidt interessant læge, som donerer hed lægesex op ad vægge og vindueskarm. Hun har næsten ikke dårlig samvittighed, men så ringer telefonen, og det viser sig, at Bos makker i Irak er blevet sprængt til konfetti, og at Bo selv har skadet sit ene ben.
Også Anne får noget at tænke over, da dokumenter fra fortiden dukker op og får det til at se ud som om, hun i virkeligheden ikke er koreaner, men grønlænder.