Thorbjørn Egners børnebog “Folk og røvere i Kardemomme by” har også en ramme uden fastlagt tid og specifikt sted. Denne gang udspiller historien sig dog ikke i en skov, som det var tilfældet i beretningen om Hakkebakkeskoven, men i en lille by.
05575907
Overordnet er fortællingen opbygget med en harmoni, som brydes og siden genoprettes. Det, som ophæver harmonien, er ikke som i folkeeventyret for eksempel en trehovedet trold. Den fredelige idyl i den lille by forstyrres derimod af de tre røvere, Kasper, Jesper og Jonathan, der begår indbrud i byens slagterbutik. Den sure tante Sofie lægger også en dæmper på den gode stemning i byen. I løbet af bogens i alt 11 kapitler udspiller der sig en række humoristiske scener, som alle peger frem imod slutningens tilkendegivelse af, at både røverne og den sure tante er gode nok på bunden. Røverne stjæler blandt andet tante Sofie og får deres sag for med den skrappe dame. På trods af deres skræmmende løve bliver røverne fanget og sat i fængsel, men det er de ikke kede af - så er de nemlig sikrede mad og drikke en tid.
I bogens slutning slukker røverne en brand i byens høje, runde tårn. Det er nemlig en ting, de kan, fordi de netop har været røvere. Deres heltegerning genopretter harmonien i byen, og røverne bliver velsete i det lille samfund. De bliver henholdsvis bager, brandmajor og cirkusdirektør. Og Kasper gifter sig med tante Sofie.
Også i denne bog er tolerance og det mangfoldige en væsentlig tematik. Alle figurerne indeholder gode egenskaber og evner, som kan bruges til det fælles bedste. I den verden, Thorbjørn Egner skaber i sin historie, er rummelighed og det forskelligartede positive værdier. Budskabet er, at man skal vælge det gode og i en vis udstrækning tilpasse sig normen og fællesskabets rammer, men også at der skal være plads til alle. Tante Sofie efterlyser i fortællingen, at alle dog bare kunne være som hende. Men i Thorbjørn Egners fortællinger er det netop en pointe, at det er heldigt, at alle ikke er ens.