Thorbjørn Egner
Foto: Ntb Scanpix/Akg-Images/Ritzau Scanpix

Thorbjørn Egner

cand. mag. Katrine Lehmann Sivertsen, 2005.
Top image group
Thorbjørn Egner
Foto: Ntb Scanpix/Akg-Images/Ritzau Scanpix
Main image
Egner, Thorbjørn
Foto: POLFOTO

Indledning

De fleste kender historierne om “Karius og Baktus”, “Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven” og “Folk og røvere i Kardemomme by”. Den norske forfatter Thorbjørn Egners børnefortællinger er for længst blevet klassikere for flere generationer, og hans mest populære bøger er udkommet i oversættelse i mere end 20 lande.

Thorbjørn Egners børnebøger er udtryk for en tilsyneladende enkel litterær fantasi. Bøgerne rummer dog en kunstnerisk kompleksitet af billeder og idéer, musik og tekst. Han har selv illustreret sine bøger, og flere af dem er også blevet dramatiseret og sat i musik af forfatteren. Forfatteren kombinerer ligeledes digterisk frihed med pædagogiske moraler.

Der findes ingen helte og skurke i Egners univers. I hans historier får man sympati med dovne røvere, sure tanter, sultne ræve og skadelige bakterier. Hans bøger indeholder altid en balance mellem det fantasifulde og legende på den ene side og lettilgængelige budskaber om tolerance, retfærdighed og medmenneskelighed på den anden side.

 

05450446

Blå bog  
  • Født: 12. december 1912 i Oslo, Norge.
  • Død: 24. december 1990.
  • Uddannelse: Uddannet tegner fra Statens håndverks- og kunstindustriskole i Oslo i 1935.
  • Debut: Barneboka, 1940. Skrevet i samarbejde med Sigurd Winsnes.
  • Litteraturpriser: Kulturdepartementets premiering av barne- og ungdomslitteratur, 1953 og 1955. Illustrasjonprisen ved Kulturdepartementets premiering av barne- og ungdomslitteratur, 1958. Bokkunstprisen, 1962. Cappelenprisen, 1979.
  • Seneste udgivelse: Gode venner (utdrag fra lesebøkene for annet og tredje skoleår). 1987. Uddrag af læsebøgerne.
  • Forlag: Gyldendal.
Artikel type
boern

Baggrund

“Du er så tankefuld i dag, kære Morten, sagde bedstemor. Ja, sagde Morten. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor godt der ville være her i skoven, hvis alle var venner - så kunne de store hjælpe de små og de små hjælpe de store - for der er meget, vi små kan, som de store ikke kan. Jeg vil gå hen og drøfte den sag med Bamsefar”.
"Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven", s. 46.

Thorbjørn Egner voksede op i bydelen Kampen i Oslo, hvor forældrene drev en købmandsforretning. Familien boede oven på købmandsbutikken, og i baggården var der høloft og vognskur. Her spillede kvarterets børn teater og musik og opførte cirkus. Thorbjørn spillede banjo. Somrene tilbragte han på familiens sted på landet.

Efter folkeskolen gik Thorbjørn Egner på Oslo kommunale handelsskole. Det var her, han mødte Annie Eliasen, som han giftede sig med i 1937. Thorbjørn Egner kaldte siden hen sin kone og deres fire børn for hans vigtigste inspirationskilder, rådgivere og kritikere.

Thorbjørn Egner fik sin uddannelse fra Statens håndverks- og kunstindustriskole og arbejdede en tid som reklametegner og dekorationsmaler. Efter 1945 optog barnets verden stadig mere af Thorbjørn Egners tid, og han begyndte at bruge sine mange talenter på at lave radio, bøger, teater og tv til børn. Sideløbende lavede han gennem mere end 20 år undervisningsbøger til folkeskolen. Thorbjørn Egner døde i 1990, 78 år gammel.

Personificerede bakterier

Copyright:
Thorbjørn Egner & Gyldendal

Thorbjørn Egner fik sit store gennembrud i 1949 med “Karius og Baktus” (“Karius og Baktus”, 1958). Fra 1946 havde Thorbjørn Egner medvirket i norsk radios lørdagsbørnetime som fortæller og visesanger. Det var her, han første gang præsenterede sin fortælling om tandtroldene Karius og Baktus. Historien blev i radioen fortalt som et hørespil med musik og lydeffekter. Thorbjørn Egner havde tidligere skrevet flere billedbøger til børn, men radioen virkede frigørende på Egners forfattertalent. Gennem radioen fandt han sin form, og han begyndte blandt andet at bruge replikker for at give liv til fortællingernes skikkelser. 

Bogen om Karius og Baktus er ikke blot skrevet men også illustreret af Thorbjørn Egner, som også har komponeret de viser, der optræder i fortællingen. Ligesom hos den norske børnebogsforfatter fra samme periode, Alf Prøysen, er det hos Egner sjældent et barn, som er hovedpersonen. Historien handler om to små pudsige tandtrolde, som lever af sukker og laver huller i drengen Jens´ tænder. Egners fortælling skildrer på en humoristisk og fantasifuld facon, hvordan bakterier medfører karies, det vil sige huller i tænderne. Fra denne problematik har de to personificerede bakterier deres navne. De beskrives ligesom to små drengebørn med strithår, stribede trøjer og smækbukser, der med hakke og trillebør forsøger at udbygge deres huse i drengens tænder.

De to figurer, Karius og Baktus, indeholder de et stort spektrum af menneskelige følelser - fra glæde og forventning til drillende ondskabsfuldhed, vrede og tristhed. Et væsentligt kendetegn i forfatterskabet, som allerede slås an i denne fortælling, er en præsentation af mange slags følelser og konflikter, som børn let kan sætte sig ind i. Den indeholder således en appel om at leve sig ind i andres følelser og reaktioner.

Tandbørsten og tandlægens bor vinder til sidst. Historien indeholder en pædagogisk fremstilling af, hvad der sker med tænderne, hvis man ikke passer godt på dem, og dermed en morale om nødvendigheden af sund ernæring og god tandpleje. Men allerede i denne bog er det tydeligt, at der ikke findes entydige helte og skurke i Egners univers. Selv de skadelige bakterier kan man sympatisere med. Sympatien og identifikationen er placeret hos de to tandtrolde i en sådan grad, at historiens slutning ligefrem er blevet læst som tragisk.

I de første udgaver af fortællingen lod Thorbjørn Egner de to figurer drukne, da de blev skyllet ud af munden. I bogen ender historien dog mindre trist. Her sidder Karius og Baktus til sidst på en tømmerflåde ude på havet og venter på at finde et nyt sted at bo.

En skov med plads til alle

”Når jeg skriver for de mindste, trives jeg bedst i fablernes verden, og der er alt ikke strengt realistisk. Der må dyr gerne have lov til at tale - og til og med synge - og de må gerne have bukser på. Dyrene i Hakkebakkeskoven er fantasiskikkelser, der som karakterer låner fra både dyr og mennesker”.
Thorbjørn Egner i interview i Aftenposten, 1976-12-04.

Thorbjørn Egners forfatterskab blev for alvor udfoldet med de to bøger “Klatremus og de andre dyrene i Hakkebakkeskogen” fra 1953 (“Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven”, 1954) og “Folk og røvere i Kardemomme by” fra 1955 (Folk og røvere i Kardemomme by, 1956). Disse to bøger er også udtryk for en børnelitteratur, hvor illustrationer og sange undervejs i historien supplerer teksten. Det er ligeledes karakteristisk for Thorbjørn Egners stil, at han kombinerer dialoger mellem historiernes figurer med en 3. persons fortæller, som forklarer figurernes overvejelser og bevæggrunde. Med humor og underfundighed fremstiller fortællingerne pudsige scener men også konflikter, som børn kan genkende og tage stilling til. Hensynet til andre og en anerkendelse af, at alle mennesker indeholder særegne og værdifulde egenskaber, er nogle af de væsentlige budskaber i fortællingerne.

“Klatremus og de andre dyrene i Hakkebakkeskogen” er skrevet som en fabel. Fablen er som genre kendetegnet ved en fantastisk, humoristisk og belærende fortælling, hvor dyr er besjælede, det vil sige tillagt menneskelige egenskaber. På det bogstavelige niveau handler det om dyr, men på det overførte niveau drejer det som om menneskelivet. Som Thorbjørn Egner selv siger det: ”Når jeg skriver for de mindste, trives jeg bedst i fablernes verden, og der er alt ikke strengt realistisk. Der må dyr gerne have lov til at tale - og til og med synge - og de må gerne have bukser på. Dyrene i Hakkebakkeskoven er fantasiskikkelser, der som karakterer låner fra både dyr og mennesker”. (“Egner egner seg til alt”. Interview i Aftenposten, 1976-12-04).

05450446

Dyrene i Hakkebakkeskoven minder om menneskelige væsener i meget af det, de gør, siger og tænker. De repræsenterer da også hver især forskellige menneskelige personlighedstræk. I historien møder man den fornuftige, kloge og arbejdsomme Morten Skovmus, den lattermilde, ubekymrede men dovne Klatremus, den frække, tyvagtige Mikkel Ræv, som er let at narre, og mange andre. I historien bliver det hurtigt tydeligt, at den kloge narrer den mindre kloge. Men det centrale omdrejningspunkt i fortællingen er Morten Skovmus´ ønske om at skabe fred, tryghed og respekt for andre i skoven. Skovmusen kan siges at være forfatterens alter ego - han bliver et talerør for de værdier, Thorbjørn Egner gerne vil fremhæve. Bogen indeholder således en humoristisk opfordring til ærlighed, fredelig sameksistens og tolerance. Som det hedder i de tre punkter, der udgør loven for dyrene i Hakkebakkeskoven: Alle skal være venner, det er forbudt at æde hinanden, og man må ikke stjæle hinandens mad. Den enkeltes behov må altså justeres i forhold til hensynet til andre og til fællesskabet. Det er ligeledes en væsentlig pointe i fortællingen, at figurerne til sidst lærer, at de alle har evner, der er brugbare og nyttige.

Den idylliske by og røverne

Thorbjørn Egners børnebog “Folk og røvere i Kardemomme by” har også en ramme uden fastlagt tid og specifikt sted. Denne gang udspiller historien sig dog ikke i en skov, som det var tilfældet i beretningen om Hakkebakkeskoven, men i en lille by.

05575907

Overordnet er fortællingen opbygget med en harmoni, som brydes og siden genoprettes. Det, som ophæver harmonien, er ikke som i folkeeventyret for eksempel en trehovedet trold. Den fredelige idyl i den lille by forstyrres derimod af de tre røvere, Kasper, Jesper og Jonathan, der begår indbrud i byens slagterbutik. Den sure tante Sofie lægger også en dæmper på den gode stemning i byen. I løbet af bogens i alt 11 kapitler udspiller der sig en række humoristiske scener, som alle peger frem imod slutningens tilkendegivelse af, at både røverne og den sure tante er gode nok på bunden. Røverne stjæler blandt andet tante Sofie og får deres sag for med den skrappe dame. På trods af deres skræmmende løve bliver røverne fanget og sat i fængsel, men det er de ikke kede af - så er de nemlig sikrede mad og drikke en tid.

I bogens slutning slukker røverne en brand i byens høje, runde tårn. Det er nemlig en ting, de kan, fordi de netop har været røvere. Deres heltegerning genopretter harmonien i byen, og røverne bliver velsete i det lille samfund. De bliver henholdsvis bager, brandmajor og cirkusdirektør. Og Kasper gifter sig med tante Sofie.

Også i denne bog er tolerance og det mangfoldige en væsentlig tematik. Alle figurerne indeholder gode egenskaber og evner, som kan bruges til det fælles bedste. I den verden, Thorbjørn Egner skaber i sin historie, er rummelighed og det forskelligartede positive værdier. Budskabet er, at man skal vælge det gode og i en vis udstrækning tilpasse sig normen og fællesskabets rammer, men også at der skal være plads til alle. Tante Sofie efterlyser i fortællingen, at alle dog bare kunne være som hende. Men i Thorbjørn Egners fortællinger er det netop en pointe, at det er heldigt, at alle ikke er ens.

Litteratur og billedkunst

Sideløbende med Thorbjørn Egners produktion af børnebøger var han gennem mere end 20 år optaget af at udarbejde læsebøger til folkeskolen. Thorbjørn Egner mente selv, at det var hans livs vigtigste projekt og største bedrift. Undervisningsmaterialet består af 16 bind, to til hvert klassetrin fra 2.-9. klasse. Alle bøgerne indeholder eksempler på både ældre og nyere litteratur samt farvegengivelser af norsk og international billedkunst.

Samtlige bind består desuden af nyt stof skrevet til læsebøgerne af Thorbjørn Egner og andre af datidens forfattere. Thorbjørn Egner anså det som en væsentlig opgave at formidle værdifuld litteratur, som kunne engagere og fremme de unges læselyst. Det var ham derfor også magtpåliggende, at de unge skulle præsenteres for prosa og lyrik, som havde berøringspunkter med deres egne tanker og følelser. Samtidig ønskede Egner at levere en indføring i verdenskunstens udvikling for dermed at fremme børn og unges interesse for billedkunst.

Undervisningsmaterialet var i brug i Norge fra 1950’erne til et godt stykke op i 1970’erne. I 1995 blev nye udgaver af Egners læsebøger udgivet som skønlitterære antologier.

Multikunstner i barnets tjeneste

”Jeg tror, det er vigtigt, at børn i den alder hvor deres modtagelighed og fantasi og følsomhed er størst, modtager indtryk som giver dem tillid og tro på livet. Deres hverdag kan beriges af bøger, som giver næring til deres egen udfoldelse og skaberglæde. Det er i disse år, børnenes karakter dannes. (…).”
Thorbjørn Egner i interview i Aftenposten, 1969-09-20.

Thorbjørn Egner var ikke blot skribent med et godt blik for sproglige nuancer men også visesanger, komponist, tegner og grafiker. I flere interviews har han givet udtryk for, at han oplevede det som et stort privilegium, at han havde mulighed for at kombinere sin fortælleevne og musikalitet med lysten til at tegne og illustrere.

Muligheden for at lave radio til børn havde stor betydning for Thorbjørn Egners forfatterskab. De samme gjorde sig gældende for børnebogsforfatterne Alf Prøysen og Anne-Cath Vestly. De præsenterede alle tre fortællinger i radioen, som senere blev udgivet i bogform. Thorbjørn Egner var inspireret af norske folkeeventyr men også af den engelske børnebogstradition. Han gendigtede og oversatte blandt andet flere engelske fortællinger til norsk. Louis Moes billedbog “I fest hos Skogkongen” fra 1929 kan desuden siges at have været inspirationskilde for Egners beretning om Hakkebakkeskoven.

Gennem hele sit forfatterskab henvendte Thorbjørn Egner sig hovedsagelig til børn. Han ønskede at skabe humoristiske, underfundige historier og fremme børnenes fantasi. Hans bøger indeholder desuden en mild formaning eller munter appel om at vise medmenneskelighed og lade en forsonende tolerance være modvægt til verdens strid og uvenskab. Som Thorbjørn Egner selv har forklaret det: ”Jeg tror, det er vigtigt, at børn i den alder hvor deres modtagelighed og fantasi og følsomhed er størst, modtager indtryk som giver dem tillid og tro på livet. Deres hverdag kan beriges af bøger, som giver næring til deres egen udfoldelse og skaberglæde. Det er i disse år, børnenes karakter dannes. Børn må lære at få forståelse og respekt for både dyr og mennesker. Helst også få opøvet deres evne til at glæde sig over det, som er værdifuldt og smukt - og morsomt.” (“Det bør ende godt også for rever og røvere”. Interview i Aftenposten, 1969-09-20).

Thorbjørn Egner beskrives som en kunstnerisk perfektionist. Han overlod aldrig sine forestillinger og figurer til tilfældighederne, men fulgte dem så at sige verden rundt med en omhyggelig omsorg for deres skæbne, hvad enten det var i bogform eller på teatret. Manuskripterne til teaterforestillinger i Norge og i udlandet var ofte udstyret med nøjagtige notater fra forfatterens hånd om den rette sceniske udførelse, spillestil, scenografi og musikarrangement.

Også herhjemme er Thorbjørn Egners historier populære. Danske børn har gennem de seneste årtier kunnet stifte bekendtskab med Egners figurer i bøger, fjernsynsfilmatiseringer og teaterforestillinger. Flere af Thorbjørn Egners bøger på dansk - blandt andet fortællingerne om Hakkebakkeskoven og Kardemomme by - findes i fine oversættelser af Halfdan Rasmussen.

Bibliografi

Bøger af Thorbjørn Egner

Egner, Thorbjørn:
Barneboka. 1940. Børnebog. Skrevet i samarbejde med Sigurd Winsnes.
Egner, Thorbjørn:
Den nye barneboka. 1941. Børnebog.
Egner, Thorbjørn:
Truels og Kari. En liten bok for store og små. 1941. Børnebog.
Egner, Thorbjørn:
Malermester Klattiklatt dypper kosten - og tar fatt. 1941. Børnebog.
Egner, Thorbjørn:
Truels og Kari kommer til den store byen. 1942. Børnebog.
Egner, Thorbjørn:
Ola-Ola i byen. 1942. Børnebog.
Egner, Thorbjørn:
Truels og Kari i den store digre skauen. 1943. Børnebog.
Egner, Thorbjørn:
1-2-3 Tellebok. 1943. Børnebog.
Egner, Thorbjørn:
Klattiklatt drar til negerland. 1943. Børnebog.
Egner, Thorbjørn:
Gamle hus i Vågå. 1943. Kulturhistorisk fagbog.
Egner, Thorbjørn:
Jumbo som dro ut i verden. 1943. Børnebog.
Egner, Thorbjørn:
Hvitsymre i utslaatten og tre andre noveller. 1944. Af H. E. Knick. Grafik af Thorbjørn Egner.
Egner, Thorbjørn:
Gamle hus i Rauland. 1945. Kulturhistorisk fagbog.
Egner, Thorbjørn:
Hesten, kua og de andre. 1945. Børnebog.
Egner, Thorbjørn:
Ole Jakop på bytur. 1949. Børnebog.
Egner, Thorbjørn:
Tretten viser fra barnetimen. 1951. Sangbog.
Egner, Thorbjørn:
Nye viser fra barnetimen. 1952. Sangbog.
Egner, Thorbjørn:
Ole Brumm og vennene hans. 1953. Børnebog. Gendigtning af A.A. Milnes fortælling.
Egner, Thorbjørn:
Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven. 1954. (Klatremus og de andre dyrene i Hakkebakkeskogen. 1953). Børnebog.
Egner, Thorbjørn:
Folk og røvere i Kardemomme by. 1956. (Folk og røvere i Kardemomme by. 1955). Børnebog.
Egner, Thorbjørn:
Ole-Ole som alle dyrene holder af. 1956. (Ola-Ola som alle dyra var så glad i. 1942). Børnebog.
Egner, Thorbjørn:
Karius og Baktus. 1958. (Karius og Baktus. 1949). Børnebog.
Egner, Thorbjørn:
Tommy og elefanten. 1958. (Tommy og elefanten. 1957). Børnebog. Gendigtning af H. G. Wells fortælling.
Egner, Thorbjørn:
Doktor Dyregod. 1959. (Doktor Dyregod. 1958). Børnebog. Efter fortælling af Hugh Lofting.
Egner, Thorbjørn:
Bamsefar og andre viser fra barnetimen. 1971. Sangbog.
Egner, Thorbjørn:
Kaptein Sorte Bill og andre viser. 1973. Sangbog.
Egner, Thorbjørn:
Thorbjørn Egners lesebøker. 1950-72. Læsebøger for skoleelever på 2.-9. klassetrin. 16 bind.
Egner, Thorbjørn:
Da Per var ko. 1976. (Da Per var ku. 1946). Børnebog.
Egner, Thorbjørn:
Musikanterne kommer til byen. 1979. (Musikantene kommer til byen. 1978). Børnebog.
Egner, Thorbjørn:
Gode venner (utdrag fra lesebøkene for annet og tredje skoleår). 1987. Uddrag af læsebøgerne.

Andre medier

Thorbjørn Egners sange og viser er udgivet på plade/cd og solgt i store oplag.
“Karius og Baktus”, “Folk og røvere i Kardemomme by” og “Klatremus og de andre dyrene i Hakkebakkeskogen” er opsat som teaterforestillinger både i Norge og i mange andre lande. Der er ligeledes lavet mange forskellige fjernsynsversioner af de populære Thorbjørn Egner-historier.
Ivo Caprinos dukkefilm om Karius og Baktus fra 1956.
Kristiansand Dyrepark byggede i 1991 en udgave af Kardemommeby i fuld målestok.

Om Thorbjørn Egner

Det bør ende godt også for rever og røvere. 1969. Interview i Aftenposten, 1969-09-20.
Tveterås, Herald & Matheson, Frederik (red.):
En bok om Thorbjørn Egner. 1972.
Beyer, Edvard (red.):
Norges litteraturhistorie, bind 5. 1975.
Egner egner seg til alt. 1976. Interview i Aftenposten, 1976-12-04.
Klein, Jesper:
At se folk og røvere. 1993.
Birkeland , Tove, Risa, Gunvor og Vold, Karin Beate (red.):
Norsk barnelitteratur. 1997.
Moe , Nina:
Thorbjørn Egner og Alf Prøysen som radiokunstnere og visediktere i 1950-åra. 1998. Institutt for nordistikk og litteraturvitenskab.
Sjaastad, Øystein:
Symposiet i Kardemommebakkeskogen: En filosofisk fest i Thorbjørn Egners ånd. 1998.
Gylseth , Christopher Hals:
Thorbjørn Egner. Tiergutt kan alt! 2000.

Om forfatterskabet

Links

Thorbjørn Egners norske forlag.
Gyldendal har udgivet mange af Thorbjørn Egners bøger på dansk.
Artikel i leksikaet Wikipedia med komplet bibliografi og links til andre sider om Thorbjørn Egner. Siden er på norsk.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Thorbjørn Egner