Sammen med ”Nøkkekæret”, ”Vintersorg” og ”Drengen der tænkte ting” tager ”Alt godt fra havet” fra 2014 del i en romanserie, som er mere alvorlig, end man er vant til hos Henrik Einspor. Det handler om gamle sagnfigurer fra dansk og nordisk folketro, og der bliver taget livtag med væsener som det forbyttede troldebarn, Skiftingen, den dæmoniske havmand, Nøkken, og den farlige bjergmand, der bjergtager de unge kvinder.
”Alt godt fra havet” er spundet over den fællesnordiske myte om sælkvinden, som den danske folkevise ”Agnete og Havmanden” kan siges at være en afart af.
I Einspors version foregår det som følger. Fiskehandleren Mads, der bor i en unavngiven provinsby, finder et sælskind på stranden. Han tager det med sig hjem i den tro, at det er en kostbarhed og gemmer det i en kiste som en form for lykkeamulet. Kort efter sælskindsfundet ser han en pige, der er ved at drukne i bølgerne. Mads er i forvejen på udkig efter en kone, så han glædes over fundet af den smukke dame med tang i håret. Han navngiver hende Agnete, gifter sig med hende, og de får to børn.
51207017
Sideløbende arbejder Mads på at udvide sin fiskehandel, der bliver større og større, alt imens Mads han mere og mere grådig. Til sidst har han ikke øje for meget andet end penge, og han bekymres derfor ikke over, at hans tavse kone er ulykkelig og lider af hjemve. Derfor virker det også som en form for hybris, at Mads en dag glemmer nøglen til kisten derhjemme, hvorefter Agnete finder sælskindet og vender tilbage til havet og sin sælmand.
Historien er ikke uhyggelig, men den er fangende og man skal selv lægge brikkerne sammen og finde ud af, hvordan det hænger sammen med Agnete. Læsningen er ikke spor morsom, men derimod præget af alvor og en vis sørgmodighed. Man får sympati med den stakkels sælkvinde, der ufrivilligt er fanget på land. Denne stemning forstærkes af Simon Bukhaves detaljerede og lettere dystre tegninger, der illustrativt ledsager teksten.