Henrik Einspor

Artikel type
boern
kritiker Damián Arguimbau. Stærkt revideret af cand.mag. Birgitte Duelund Pallesen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Main image
Einspor, Henrik
Foto: Privatfoto

Indledning

Henrik Einspor er en yderst produktiv børnebogsforfatter, der har forfattet mere end 80 bøger. Det store antal betyder, at Einspor har haft mulighed for at lege med mange forskellige genrer og figurer – og der er en blodrød tråd hele vejen igennem forfatterskabet. Gys, gru og spænding er Henrik Einspors genkendelige signatur, hvilket man navnlig kan se i mange af forfatterens serier. Her er der nemlig rumvæsener, seriemordere, zombier og monstre i bunkevis. Men selv om man kommer til at ryste i bukserne, trækker det heldigvis også i smilebåndene. Einspor har nemlig altid et element af humor i sine bøger, som i nogle udgør selve drivkraften, og som i andre får uhyggen til at glide nemmere ned.

 

52915813

Blå bog

Født: 1960 i Frederiksværk.

Uddannelse: Folkeskolelærer fra Hellerup Seminarium.

Debut: Mammuthistorien. Høst, 1991.

Priser: Gyldendals børne- og ungdomsroman-konkurrence, 2001. Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, 2007.

Seneste udgivelse: Stjernedrengen. Løse Ænder, 2017.

Inspiration: Bjarne Reuter.

 

Hør lydklip fra Max Skræk. 8 : Halloweenfesten

Baggrund

”De voksne mente, det var godt med en skrap lærer. Så lavede børnene ikke ballade. Og frøken Syre kunne vel ikke gøre for, at hendes hjørnetænder var lange og spidse. Svend lod sig dig ikke narre. Han så straks, at hun var vampyr.”
”Svend Svovl – de samlede historier 1”, s. 14.

Henrik Einspor blev født i 1960 som den yngste af fem søskende. Han voksede op i Frederiksværk på Nordsjælland. I begyndelsen var det især det at tegne, der optog ham. Einspor producerede en lang række tegneserier i skolen, og han prøvede endda at komme ind på Skolen for brugskunst for at blive reklametegner. Men han kom ikke ind og begyndte i stedet på lærerseminariet i Hellerup. Herefter fik han et job, blev gift, fik børn – og ”forpligtelser” (einspor.blogspot.dk), som han selv nævner på sin hjemmeside – men han drømte stadig om at komme til at lave tegneserier. Efterhånden gik det op for ham, at det sjove bestod i at finde på historien og skrive den, ikke at tegne den. Han droppede derfor tegningen – og fortsatte med skrivningen. I 2005 sagde han sit job op som skolelærer på Amager, og han har arbejdet som professionel forfatter lige siden.

Mens han stadig arbejdede som lærer, lå kuglepennen ikke stille hen. I 1990 deltog han i en skrivekonkurrence i Alt for Damerne, og selvom han ikke vandt, udgav de en af hans noveller. Kort efter skrev han sin første bog, ”Mammuthistorien”, som Høst udgav i 1991, uden at bogen fik den store succes. At han samtidig havde problemer med at få udgivet sine andre manuskripter gjorde, at Einspor helt skiftede spor: fra den følsomme fortælling i ”Mammuthistorien” gik han over til en mere spændingspræget stil med detektiver og mysterier, der skal opklares i sin De fem-agtige serie ”Dykkerdetektiverne”. Det er et skifte, der siden hen har bragt ham megen succes og mange læsere.

I 2009 startede Einspor sit eget lille forlag, Løse ænder. Han driver det fra sin egen matrikel på Vesterbro i København og har fra start udgivet alle sine bøger her. Einspor vil dog ikke droppe skrivningen til fordel for forlæggerbranchen. Han skriver på forlagets hjemmeside: ”Jeg har nu ingen planer om at blive et kæmpeforetagende, for i bund og grund er jeg forfatter, og det er skrivningen, som jeg elsker. Men derfor er det alligevel godt at følge sine bøger helt til dørs og suverænt bestemme, hvordan de skal se ud, og hvornår de skal udkomme.” (einspor.blogspot.dk).

Dykker-detektiverne

”Mammuthistorien” fra 1991 er Henrik Einspors første bog. Den handler om en lille mammut og dens rejse mod syd. Den blev som nævnt ikke en stor succes, og Einspor fortsatte videre af et andet stilistisk spor ikke lang tid efter udgivelsen. Ikke desto mindre giver den et indblik i den følsomhed og evne til at skildre situationer og følelser, som Einspor tager med sig i samtlige af sine efterfølgende bøger.

Således i forfatterens følgende projekt, romanserien ”Dykker-detektiverne”, der starter med ”Vragfiskerens hemmelighed” (1995), hvor de to håbefulde, men også ret håbløse halvsøskende, Karl og Bingo Gotfredsen, har valgt at starte en karriere som dykker-detektiver med mottoet: ”Vi går til bunds i hver en sag”. Karls forældre – og Bingos far – døde efter en større eksplosion i hjemmet forårsaget af farens (i funktion af fyrværkeriproducent) krudteksperimenter. Bingo er vel knap tyve år og smidt ud af søværnets kampdykkerenhed efter ved et uheld at have sprængt nogle sommerhuse i stumper og stykker. Da Karl kun er 13 år, lykkes det Bingo at få lov til at blive udnævnt til værge for ham – og for arven køber han en forfalden husbåd, som de begge skal bo i.

25747135

Tanken med ”Dykker-detektiverne” var at skrive en dansk pendant til ”De fem”-bøgerne og Alfred Hitchcocks ”De tre detektiver”. Meget af handlingen er endvidere henlagt til steder, hvor børn færdes. I det første bind foregår historien dels i Zoologisk museum, dels på Anholt, hvor de i Kattegats dybder skal fiske den skat frem, som en vragfisker har skjult. Uheldigvis er der andre, ret så lyssky personer, der også er på jagt efter samme skat, og ligesom i de kommende bind er de to brødre tæt på at miste livet.

I den ret så spændende ”Bugtalerens kuffert” (1997) foregår handlingen i Danmarks Akvarium og på Bakken. I ”Hitlers kukur” (1997) er handlingen henlagt til den jyske vestkyst, hvor et rygte vil vide, at Adolf Hitler besøgte Klitgården i 1942 og dér forærede den lokale strandfoged et kukur. Men også her når rejsen forbi kendte lokaliteter, som Amalienborg, hvor Karl og Bingo temmelig uforudset drikker te med Dronningen. I denne bog er der endvidere blevet plads til en indlejret meget følsomt skildret kærlighedsaffære mellem Karl og en lokal pige.

Spændingen skærpes i de kommende bøger på bekostning af det mere følelsesbetonede. I ”Rædslernes ø” (1999) bliver Dykker-detektiverne inviteret til Caribien, hvor endnu et grumt mysterium venter på dem. Med ”Sværdets forbandelse” (2000) er gyset næsten ved at få overtaget over humoren, når et dødsfald og et genfærd kommer til at sætte stemningen på Karls skole i forbindelse med et maskebal. I ”Neptuns sønner” (2002) er det et glasøje og et dødsfald, der sætter skub i en større spionaffære, hvor Karl og Bingo naturligvis involveres, og hvor nationens sikkerhed er på spil.

Et kendetegn ved serien er, at spænding, gys og humor går hånd i hånd. Efterhånden som serien udvikler sig, kommer læseren til at kende flere og flere personer. Det er folk som rigmanden og eventyreren Tomlinson og hans smukke, men noget svigefulde sekretær, Bolette. Glemmes skal heller ikke dværgdetektiven Rudolf Richofen, som er tidligere kanonkonge og noget hidsig af sig. Det er Karls og Bingos venner, der retter op på alle de fejltagelser, som de to kluddermikler laver undervejs.