- Copyright: Will Eisner
Tegneserien “The Spirit” der kørte fra 1940 til 1952 er Will Eisners store gennembrud, og den blev læst af næsten 5 millioner amerikanere hver uge som tillæg i weekendaviserne. Seriens 650 episoder er kendetegnet ved et højt litterært niveau og stor underholdningsværdi, og de indeholder alle de klassiske elementer i Eisners produktion.
Hovedpersonens udformning er ganske utraditionel. Ganske vist er Spirit en maskeret detektiv, der sammen med sin yngre hjælper bekæmper den betændte underverden i den fiktive Central City. Men her holder enhver sammenligning med traditionelle superhelte ellers op: Der er ingen superkræfter eller højteknologiske hjælpemidler, kostumet er en lille halvmaske, og der er sjældent nogen letkøbt morale i historierne. Titelfiguren er egentlig privatdetektiven Denny Colt, som i første episode overhældes med en giftig væske af videnskabsmanden Dr. Cobra og derefter anses for at være død. Han begraves på Wildwood-kirkegården, men “genopstår” som den maskerede Spirit, der med Wildwood som base tager kampen op mod forbryderverdenen uden at være tynget af lovens bogstav.
På det grafiske plan hæver “The Spirit” sig allerede fra starten over genrens øvrige produkter. Episoderne er inspireret af samtidens noir-film. Det ses tydeligt i den mørke og ekspressionistiske fortællestil fyldt med skæve vinkler, abrupte perspektivskift og voldsomme lys- og skyggekontraster. Eisner bryder ud af det traditionelle rammeformat ved at udvide eller sammentrække billedrammen, eller simpelthen ved at lade et billede fylde hele siden med den såkaldte “splash page”. Med tiden udbygger serien også sit raffinement på andre måder.
Da Eisner vender tilbage til “The Spirit” i slutningen af 1945, er det med en ny indfaldsvinkel til indholdet. Han indser hurtigt at den lille mand, med alle sine fejltrin og trængsler, er mere interessant som tema end den perfekte helts utrolige eventyr. Ikke sjældent henviser Eisner sin titelfigur til sidelinjen, ofte med rollen som tilskuer eller katalysator til begivenhederne, og lader i stedet en af storbyens mange, anonyme stemmer komme til orde for en stund. Det er i sådanne historier, at man finder essensen af “The Spirit”. Bifigurerne gøres så at sige til hovedpersoner, og det er her, at serien for alvor skiller sig ud fra samtlige af sin samtids tegneserier. Den dag i dag er ”The Spirit”-serien stadig et af tegneseriemediets grafisk epokegørende og indholdsmæssigt mest vedkommende og engagerende mesterværker.