Eisner havde allerede i 1986 med “The Dreamer” begivet sig ud i det selvbiografiske territorium, men dette tidligere værk beskæftigede sig snævert med hans tid som ung tegneserieskaber for forskellige forlag. “To The Heart of the Storm” fra 1991 (“Den fjerne torden”, 1991) er derimod en stor og ambitiøs fortælling af episke proportioner, der følger Eisners alter-ego Willie fra hans tidlige barndom til indkaldelsen i den amerikanske hær i 1942. Historien er bygget op som en rammefortælling, hvor Wilie fortæller sin barndomshistorie til en medpassager ombord på et tog på vej mod den kaserne, hvor de skal trænes som soldater. Det er også en familiekrønike, for en stor del af Willies beretning omhandler hans forældres liv som jødiske emigranter fra Central- og Østeuropa. Allerede fra barnsben må Willie kæmpe mod antisemitiske fordomme, og denne intolerance løber som en rød tråd gennem hele beretningen. Der er hjerteskærende scener, hvor han bliver afvist gang på gang af jævnaldrende drenge og piger på grund af sin race og religion. Selv Willies barndomsven Buck, med hvem han har delt mange eventyrlige eskapader, viser sig at vokse op til at blive en hårdnakket antisemit.
“To The Heart of the Storm” byder også på en række levende beskrivelser af livet under den store depression. Eisner beskriver indgående, hvordan familien desperat prøver at overleve for få midler, efter Willies faders nyeste forretningseventyr er gået neden om og hjem. Men der er også håb. For historien viser, at med sammenhold kan en familie klare sig gennem selv de hårdeste økonomiske problemer. Willie ender også med at overvinde folks fordomme og uvidenhed, og han opnår at blive en succesfuld tegneserietegner takket være sin faders støtte. Eisners brug af universielle temaer som familie, fattigdom, racisme og nødvendigheden i at påtage sig et ansvar over for sin egen skæbne gør det til en af hans stærkeste og mest bevægende grafiske romaner.