Det ondes rod

Fagin the Jew” fra 2003 er en metafiktiv, biografisk skildring af jøden Fagin, skurken fra Charles Dickens' “Oliver Twist”. Eisner har tidligere kastet sig over litterære klassikere og omsat dem til tegneserieform: Det drejer sig om Brødrene Grimm i “The Princess and the Frog” fra 1999 (“Prinsessen og frøen”, 1999), Miguel de Cervantes i “The Last Knight: An Introduction to “Don Quixote”” fra 2000 og Herman Melville i “Moby Dick” fra 2001 (“Den hvide hval - Historien om Moby Dick”, 2001).

Eisner ønsker med “Fagin the Jew” at gøre op med det stereotype billede som Dickens tegner af jøden Fagin: Den onde gamle mand, der leder Oliver Twist og alle de andre drenge i fordærv. I stedet fortælles historien fra Fagins synsvinkel, og beskriver hans barndom som emigrant i London. Fagins familie er flygtet fra Østeuropas jødeforfølgelse og intolerance til den engelske hovedstad i håb om et bedre liv. Men for at overleve må de ty til småkriminalitet og svindelnumre. Da faderen dør, bliver Fagin som 13-årig taget ind som tjener hos en rig jødisk købmand, men efter en affære med dennes datter bliver han sat på gaden og vender tilbage til sin kriminelle løbebane. Efter et fængselsophold i en fjern straffekoloni og et forgæves forsøg på en tilbagevenden til dydens smalle sti, vender Fagin hjem til ghettoen i London. Her opbygger han et netværk af fattige gadebørn, der mod kost og logi arbejder som lommetyve for ham. Herefter følger historien om Oliver Twist, som vi kender fra Dickens fortælling.

Eisner afslutter sit værk med en indirekte appel til forfattere og kunstnere om at vægte deres ord med omhu. Fagin er ganske vist stadigvæk en skurkagtig person, men Eisner formår i sit portræt at nuancere karakteren, og han undergraver dermed de antisemitiske aspekter af den. Derfor er det lettere som læser at forstå Fagins handlinger og den kriminalitet, som han er nødt til at begå for at overleve.

“Fagin the Jew” er gennemsyret af den medmenneskelighed, vi kender fra andre af Eisners værker. Det er stadig den lille mand, den fortabte og forspildte chancers mand, der bliver sat i fokus. Fagin prøver gang på gang at slippe væk fra sit kriminelle liv, men han er underlagt strukturer, som han ingen indflydelse har på. Ret beset har Fagin intet alternativ til den kriminelle løbebane. Det gør ikke nødvendigvis Eisner til determinist, men han er helt sikkert kritiker af vrangfordeling og social uretfærdighed.