I Cecilie Ekens bøger spiller eventyret og det fantastiske en stor rolle. I Karanagalaksen-serien findes handlingsmæssige og tematiske fællestræk med trilogien ”Ringenes Herre” skrevet af J.R.R. Tolkien. Saga er et barn, der rystes i sin trygge verden, og som af omstændighederne tvinges til at begive sig ud på en farefuld rejse for at redde ikke bare sin hjemplanet, Hvidøy, men også hele galaksen. Det er i store træk det samme, der gør sig gældende for hobbitten Bilbo Sækker fra Ringenes Herre-bøgerne. Bilbo har det trygt og godt i Kløvedal, men må, for at redde sit hjem og Midgård, drage ud for at bekæmpe ondskaben der truer. Ligesom Saga får Bilbo også hjælp undervejs. Af venner, fremmede med sympati for hans sag og fra troldmanden Gandalf.
Dette tema genfindes også i den danske forfatter Lene Kaaberbøls ”Skammer”- serie (2000-2003). Her er det pigen Dina, der må på en næsten uoverkommelig opgave. Dina er datter af skammeren. Skammeren er en kvinde, der besidder en særlig evne til at se, om et menneske bærer på skam over en uret, de har begået. Skammeren bruges derfor til at dømme i skyldsspørgsmål. En dag kaldes Dinas mor til byen Dunark for at dømme i en mordsag. Borgherren er blevet dræbt, og den skyldige er hans uægte søn Drakan, der forsøger at tilrane sig magten. Det er lykkedes Drakan at få borgherrens søn Nicodemus anklaget for mordet, men da Dinas mor frikender Nicodemus, tager Drakan grovere midler i brug. Han henter Dina til Dunark for at presse hendes mor til en falsk dom. Men Dina har arvet sin mors evne, og sammen med Nicodemus må hun kæmpe for livet og friheden.
Stilistisk deler Cecilie Ekens billedbog ”Mørkebarnet” form med Inger Christensens ”Sommerfugledalen” (1991), da begge er sonetkranse. Inger Christensens værk er en af de mest kendte sonetkranse i dansk litteratur og kredser om, hvordan mennesket i mødet med naturen bliver bevidst om sin egen forgængelighed.