cecilie eken
Foto: Agnete Schlichtkrull

Cecilie Eken

bibliotekar Lone Birch Jensen. 2002. Opdateret af cand.mag. Charlotte Hitzner, Bureauet, november 2018.
Top image group
cecilie eken
Foto: Agnete Schlichtkrull
Main image
Eken, Cecilie
Foto: Jens Dresling / POLFOTO

Indledning

Safirer, sci-fi og sonetkranse. Cecilie Eken spænder vidt i sit forfatterskab. Men næsten uanset hvilken genre hun giver sig i kast med, løber eventyret og det eventyrlige som en rød tråd gennem fortællingerne.

Cecilie Ekens hovedpersoner er stærke og heltemodige, men mest af alt er de mennesker. Mennesker der er bange, vrede og usikre og derfor utrolig nemme at spejle sig i for læseren, uanset om handlingen foregår på den giftige planet Kamenia i en fjern galakse eller i en ond ånds mørke hule.

 

47286085

Blå bog

Født: 16. februar 1970 på Frederiksberg.

Uddannelse: Bachelor i sprog og økonomi fra Handelshøjskolen i København.

Debut: Troldmandens søn. Gyldendal, 1993.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Børnebogspris, 1997. Peder Jensen Kjærgaard og Hustrus Legat, 1998. Kulturministeriets Børnebogspris, 2007. Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, 2008. Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, 2008. Silas-prisen, 2017.

Seneste udgivelse: Forbund. Høst, 2019. (Karanagalaksen, Log III)

Inspiration: Knud Holten, Ursula K. Le Guin, J.R.R. Tolkien.

 

 

Cecilie Eken fortæller om sine litterære inspirationskilder.

Artikel type
boern

Baggrund

Citat
”Væsnet lå på siden og trak vejret tungt, og for hver udånding skiftede det form. En hundekrop med løvehoved pressede faretruende mod kassens sider, nakken frygtelig forvredet. Så skrumpede dyret til en svale med klove, og endelig væltede kassen, og Sif lå gispende udstrakt på gulvet.”

”Dronningens gåde”, s. 80.

Cecilie Eken blev født i 1970 på Frederiksberg. Hun voksede op i Holte nord for København, i et kunstnerisk og intellektuelt stimulerende miljø, fyldt med musik, sang og litteratur. Morfaderens oplæsninger af god klassisk litteratur, bl.a. H.C. Andersen, har haft stor betydning for Cecilie Eken og præger stadig hendes sprog.

Cecilie Eken fik med årene to søstre. Da hun skulle i 2. klasse tog familien et år til Boston, USA. Her var hun heldig at få en inspirerende lærerinde, der satte klassen i gang med at lege med ord og skrive digte. Efter forældrenes skilsmisse i 1981 flyttede de tre små piger med deres mor til Østerbro i København. Gennem hele barndommen har hun læst, skrevet og fortalt eventyr til sine omgivelser, men allermest til sig selv.

Efter studentereksamen i 1988 tilbragte Cecilie Eken et år i Frankrig som udviklingsstudent. Det var hendes drøm at blive forfatter, men hun tog i første omgang det fornuftige studievalg. Hun startede på Handelshøjskolen i København og blev bachelor i kommunikation, sprog og økonomi. Men denne businessorienterede verden var slet ikke Cecilie Eken, og da hun efter et par år var klar over, at hun var kommet på den forkerte hylde, begyndte hun at skrive på en roman og debuterede som kun 23-årig med ”Troldmandens søn”.

Hun arbejdede herefter hen mod at blive journalist, men tog i stedet et ophold på Filmhøjskolen i Ebeltoft. Hun erkendte imidlertid, at det heller ikke var den vej hun ville. At kunne og at ville er centrale ord for Cecilie Eken. Hun ser sit uddannelsesforløb som et nødvendigt led i sin erkendelse af, at man skal være tro mod sine drømme, selv om man har evnerne til andet.

Sideløbende med sin forfattervirksomhed holder Cecilie Eken foredrag og workshops.

Cecilie Eken bor i København med sin mand og tre børn.

De eventyrlige romaner

Cecilie Ekens tre første eventyrlige romaner er ungdomsbøger, der foregår i tidløse verdener med fortidige træk. Det er historier som handler om at blive voksen, om at blive klogere på sig selv og turde overvinde frygten i konkrete situationer. De er præcise og gennemarbejdede både med hensyn til sprog og komposition - en perfektionisme, som kendetegner såvel forfatteren som hendes værker.

21019070

Debutromanen Troldmandens søn opfattes stadig som et væsentligt værk i forfatterskabet. Historien handler om den 16-årige Aris. Han er som sædvanlig ude at vogte får, da han bliver kaldt hjem. Her møder han for første gang sin far. Aris erfarer, at faderen er troldmand, og Sydens Vogter. Han har hårdt brug for Aris og hans ( endnu ikke udviklede) evner i kampen mod fjenden, Den Faldne, som med sit magtbegær vil forstyrre balancen og dermed slukke alt liv.

Aris drager af sted og i de følgende år udvikles og modnes han gennem prøvelser, der til sidst gør ham bevidst om de kræfter han rummer i sig. Herefter kan han indtage sin rette plads i samfundsordenen.- Det handler om den evige kamp mellem de gode og de onde kræfter, men også om nødvendigheden af tilstedeværelsen af begge dele. For uden dem kan man ikke opretholde dynamikken og ligevægten i verden.

I Kongebarnet er udgangspunktet det samme, nemlig et ungt menneskes personlige udvikling gennem udefra kommende begivenheder. Hvor Troldmandens søn er ren og troskyldig i sit udtryk er Kongebarnet mere kompliceret.

Hovedpersonen Pil er en bondedreng på 14 år, som er stukket af hjemmefra, fordi han ikke har mod til at se fremtiden i øjnene. På vej til hovedstaden bliver han uforvarende vidne til et overfald på en kongelig karavane. Den døende dronning overlader ham et spædbarn, en prinsesse, om hvem sandsigersken har udtalt:

’’Jeg giver hende navnet Miella, den jordfødte, thi hun er datter af hele Selah. Den tid skal komme, hvor kun dette barn kan bringe fred og forening til landet’’.

Pil lover at bringe barnet til sin fader, kongen. Det bliver imidlertid en farefuld færd, da der i det omgivende samfund udspiller sig en magtkamp mellem kvinder (solkrigere og præstinder) og mænd(magere). Undervejs møder Pil repræsentanter fra begge sider og må erkende, at sandheden har forskellige versioner alt efter udgangspunktet. Historien ender med at Pil har fået mod og indsigt og er nu parat til at vende hjem.

Sikkas fortælling

I 1997 udgav Cecilie Eken ”Sikkas fortælling”, der samme år blev belønnet med Kulturministeriets Børnebogspris. Romanen er baseret på en mange år gammel ide, og Cecilie Eken besluttede at skrive noget, der var helt anderledes end alt andet. Det blev en roman i et fiktivt univers, som minder om det antikke Grækenland. Den indledes med et citat fra det klassiske epos ”Illiaden” - så er tonen slået an.

21917133

I dette univers lever en helt almindelig pige - Sikka - med sin familie. Hun og søsteren er en slags slaver for magthaverne og bliver hver dag firet ud over skrænterne for at samle mos, taurem. Sikka har det meget dårligt med sin tilværelse, men bøjer hovedet indtil den dag, søsteren styrter ned og bliver dræbt. Så vågner oprøret i hende, og hun sætter sig op mod herskerne, Kimerne. De har indgået en pagt med uhyret Tyfoeus for at erhverve evig ungdom og stor magt, men pagten har sin pris, og det euforiserende taurem bruges til at flygte ind i drømmene.

Sikkas hjælp i de svære stunder er den lange fortælling, som hendes bedstemor i hemmelighed lærte hende. Det er en fortælling fortalt på versemålet heksameter om en fjern fortid. Fortællingen begynder således: ”Lyt, I mennesker og guder, om kongedatteren Sikka/ Og Cimerons drot Atheus, den dristige helt, vil jeg berette”.

 

 

Mørkebarnet

”Hun er et Mørkebarn med dunkle øjne/ hun spiser jord og blanke røde bær/ og elsker grimme ord og sorte løgne/ og Far og Mor ved begge hvor hun er/ Det mørke barn vil de nu gerne glemme/ så hende har de prøvet på at gemme/ for hun forstyrrer dagens varme ro.”


”Mørkebarnet”, s. 4.

Mørkebarnet” (2007) er en billedbog med tekst af Cecilie Eken og illustrationer af Malene Reynolds Laugesen.

Mor og Far har to piger. Den ene er lys og har let til latter. Hun er sød og velopdragen. Vasker hænder og reder sit lange lyse hår. En drøm af et barn. Den anden er hendes modsætning. Mørk og vred med uglet hår. Hun lyver og bander og Mor og Far vil helst glemme, at hun også er deres barn.

En dag efterlader Mor og Far Mørkebarnet i haven, da det bliver aften. Gennem vinduet ser hun sin søster, Lysbarn, blive puttet, og hun prøver en sidste gang at få Mor og Far til at lukke hende ind. Men Mor og Far har besluttet sig. De vil ikke kendes ved Mørkebarnet.

26744350

Mørkebarnet bliver overvældet af en vrede, som hun lader få frit spil. Hun tilkalder alle nattens væsner for at få ram på Lysbarn. Først føles det godt, men da Mørkebarnet hører Lysbarns rædselsskrig, sker der noget inden i hende. Hun genkender Lysbarns frygt og angst. Den er magen til hendes egen.

Mørkebarnet må kæmpe for sin søster. Hun skælder skyggevæsnerne ud, og til sidst får hun jaget dem på flugt. Da Mor og Far kommer ind på værelset, forklarer Lysbarn hvad der er sket, og hvordan Mørkebarnet reddede hende. Endelig kan Mor og Far forstå, at Mørkebarnet også har en plads i deres familie.

”Mørkebarnet” adskiller sig fra mange andre billedbøger ved at følge en stram stilistisk form. Teksten i ”Mørkebarnet” består nemlig af 15 sonetter, der til sammen udgør det, man kalder en sonetkrans eller en sonetring. En sonet er et digt, der følger en bestemt opbygning og derfor altid består af 14 verselinjer. En sonetkrans består af 14 sonetter samt en mestersonet. Hver af de 14 sonetter er forbundet på den måde, at den sidste verselinje i den første sonet bruges som den første verselinje i den anden sonet og så videre. Til sidst samles hver af sonetternes første verselinje til en 15. og afsluttende sonet.

Mestersonetten bliver i dette tilfælde en understregning af, at Mørkebarnet og Lysbarn er to sider af det samme barn, og at forældrene må elske barnet som det er, både med de følelser, som de kan lide og dem de sætter mindre pris på.

Den Sorte Safir-serien

”Den tunge vejrtrækning nærmede sig. Så lød et brøl, der slog mod trommehinderne. Overvældet af rædsel sank jeg ned og klamrede mig til svellen med begge hænder. Hvad der end gemte sig under os, så måtte det være gigantisk… gigantisk og rasende … og sultent sikkert også…”


”Safirens forbandelse”, s. 50.

Cecilie Ekens serie om Den Sorte Safir består af seks bind: ”Ørkenpigen” (2008), ”Den Mørke Vej” (2008), ”Neibars Oase” (2008), ”De Døde Bjerge” (2009), ”Dronningens gåde” (2009) og ”Safirens forbandelse” (2009). Alle bind er illustreret af Claus Rye Schierbeck.

Der var engang en konge, som ejede en smuk, sort safir. Safiren bragte sin ejer rigdom og lykke, men en dag stjal en ånd, en såkaldt djin, safiren fra kongen. Kongen ledte og ledte efter safiren. Han brugte alle sine penge på at finde den, men uden held. Indtil han en dag endelig fandt djinens hule. Men kongen var så gammel og træt, at han faldt død om, inden han var trådt over hulens tærskel og kunne få sin safir tilbage. Kongen blev begravet ved hulens indgang af sin tro tjener, der siden vogtede safirens gemmested.

Da drengen Aramiel møder pigen Sif, ændres hans liv for evigt. Sif er en såkaldt völar og kan ligesom resten af sin stamme forvandle sig til andre levende skabninger f.eks. en kat eller en dreng. Aramiel er lærling hos den guldsmed, som Sifs bror Skjold opsøger for at få lavet nogle smykker. Mens Skjold taler med Aramiels mester, ser Sif sit snit til at spørge Aramiel om hjælp. Sif kan nemlig hverken læse eller skrive, og hun kan derfor ikke tyde skriften på den mystiske æske med et stjerneformet mønster, som hun rækker frem mod Aramiel.

Den stjerneformede æske viser sig at rumme en gåde med forbindelse til sagnet om Den Sorte Safir. Aramiels oldefar, der er en belæst mand, kender til sagnet og fortæller Sif og Aramiel, at de skal finde en bestemt bog i sheikens private bibliotek. Deri kan de måske finde gådens løsning. Men inden de to børn når så langt, får de følgeskab af to truende mænd. Det viser sig, at Sif ikke har fået fat i den stjerneformede æske på helt lovlig vis. Hun har stjålet den fra røverkongen Mugul, og nu har hun hele hans bande i hælene.

Sif og Aramiel begiver sig ud på en eventyrlig rejse på jagt efter Den Sorte Safir. Undervejs skal de overvinde skorpioner, røvere og farefulde landskaber, før de endelig finder djinens hule.

Serien om Den Sorte Safir er en fortælling om at rejse ud og om at komme hjem igen. Den følger det, man kalder for en hjem-ud-hjem struktur. Aramiel og Sif forlader deres vante omgivelser for at rejse ud på eventyr. På deres rejse flytter de sig ikke kun fysisk, men udvikler sig også mentalt. De bliver klogere på sig selv, på verden og på hinanden, og den viden tager de med sig tilbage, når de vender hjem igen.

Karanagalaksen-serien

”… den medhørende lægesonde fortalte kun det, jeg selv godt var klar over: At Illarion var fuld af gift, og at hans stigende kropstemperatur, hjerterytme og øvrige symptomer indikerede fare for toksisk chok, behandling var påkrævet.”

”Styrke”, s. 141.

Cecilie Ekens serie om Saga Sølvisdatter består af ”Styrke” (2018) og ”Tillid” (2018). Et tredje og afsluttende bind ”Forbund” forventes at udkomme i 2019.

Saga er på flugt. Hendes rumskib Brimdir er slået ud af kurs og stærkt beskadiget. Men inden hun lader sig glide ind i den evige dvale, skrifter hun sin historie i håb om, at den en dag vil ende i de rette hænder.  

Saga skrifter, det vil sige fortæller, om sin opvækst på planeten Hvidøy. Sammen med 192 andre planeter blev den skabt af De Rejsende i en fjern fortid. Planeterne er meget forskellige både hvad angår miljø og kultur. Fælles er dog, at de alle er en del af Forbundet og underlagt Den Ubrydelige Lov, der opretholder freden mellem planeterne. Lige indtil den dag hvor Sagas far, høvdsmanden på Hvidøy, får besøg af fyrst Almaz og hans to sønner Rodion og Illarion fra planeten Kamenia.

54099029

Kamenia er kendt for sine stjernesten, en kostbar energikilde, der handles med på alle 193 planeter. Fyrst Almaz er derfor en rig mand, men det han ønsker sig allermest, kan ikke købes for penge: At hans søn har styrke. Styrke er en kraft, der findes hos visse mennesker i galaksen. Engang var styrke udbredt, men nu sker det oftere og oftere, at børn fødes uden. Styrke kan have mange forskellige udtryk. Det kan være styrke til at helbrede, styrke til at stoppe ild og styrke til at skelne sandhed fra løgn. Fyrsterne på Kamenia har alle haft en særlig findestyrke, der har hjulpet dem med at finde stjernestenene. Men Almaz’ søn Rodion er født uden styrke.

Almaz har sine sønner med, men også en hær, der med magt overtager Hvidøy. Sagas far bliver dødeligt såret, og hendes bedste ven Njal bliver dræbt, mens hun selv tages til fange. Almaz ønsker at skjule sin fjendtlige overtagelse og vil derfor tvinge Saga til at gifte sig med Rodion. Intet går som planlagt, og Saga flygter med hjælp fra Illarion. Inden hun forlader Hvidøy, får hun et skræmmende indblik i fyrstens videre planer og ved, at hun må advare Forbundet inden det er for sent og Almaz overtager magten i galaksen.

Serien om Karanagalaksen kredser tematisk om overgangen fra barn til voksen, om at handle, selv når alt synes håbløst og om teknologi og hvordan teknologien anvendes.

Genrer og tematikker

Cecilie Eken spænder vidt i sit forfatterskab, både når det drejer sig om genre og om modtagergruppe. I billedbøgerne ”Vingekatten” (2000) og ”Mørkebarnet” (2007) henvender hun sig til de yngste læsere, mens hun i fortællingerne om ”Karanagalaksen” (2018) og ”Den Sorte Safir” (2008-2009) henvender sig til den unge læser.

Fælles for Cecilie Ekens fortællinger er eventyret og det fantastiske. Selv siger hun om dette: ”Normalt har jeg svært ved at holde mig fra det fantastiske, og det skyldes nok, at jeg på den måde bedst kan sætte ord på nogle store ting, som vi alle skal forholde os til i livet: godt og ondt, kærligheden, døden, frygt og mod og den slags … For mig bliver det lettere at tale om, når jeg ikke er tvunget til at skrive helt realistisk, men kan liste mig ind på de store emner ad en mere eventyrlig vej. Og så synes jeg også, det er supersjovt at få lov til at bruge min fantasi og lade en drage lande midt i det hele, hvis det er det historien lige kalder på!” (Cecilie Eken: Spørgsmål & svar. Cecilieeken.dk).

Den eventyrlige ramme placerer handlingen i en tidsløs verden, hvor fortid og nutid væves sammen. Et eksempel på dette er Saga Sølvisdatters univers i ”Karanagalaksen”-serien. På en og samme tid males der for læserens indre blik billeder af vikinger og skindklædte krigere, men også af avanceret teknologi, der kan bruges til at scanne, spore og kommunikere.

Tematisk beskæftiger Cecilie Eken sig i mange af sine bøger med de forandringer, der opstår i et menneske i forbindelse med overgangen fra barn til voksen. 

Hovedpersonerne bliver som f.eks. Saga og Aramiel kastet hovedkulds ind i en opgave, som de endnu ikke er helt klar til at løse. Historierne handler derfor om at blive klogere på sig selv, at vokse med opgaven og turde overvinde frygten i konkrete situationer.

Beslægtede forfatterskaber

I Cecilie Ekens bøger spiller eventyret og det fantastiske en stor rolle. I Karanagalaksen-serien findes handlingsmæssige og tematiske fællestræk med trilogien ”Ringenes Herre” skrevet af J.R.R. Tolkien. Saga er et barn, der rystes i sin trygge verden, og som af omstændighederne tvinges til at begive sig ud på en farefuld rejse for at redde ikke bare sin hjemplanet, Hvidøy, men også hele galaksen. Det er i store træk det samme, der gør sig gældende for hobbitten Bilbo Sækker fra Ringenes Herre-bøgerne. Bilbo har det trygt og godt i Kløvedal, men må, for at redde sit hjem og Midgård, drage ud for at bekæmpe ondskaben der truer. Ligesom Saga får Bilbo også hjælp undervejs. Af venner, fremmede med sympati for hans sag og fra troldmanden Gandalf.

Dette tema genfindes også i den danske forfatter Lene Kaaberbøls ”Skammer”- serie (2000-2003). Her er det pigen Dina, der må på en næsten uoverkommelig opgave. Dina er datter af skammeren. Skammeren er en kvinde, der besidder en særlig evne til at se, om et menneske bærer på skam over en uret, de har begået. Skammeren bruges derfor til at dømme i skyldsspørgsmål. En dag kaldes Dinas mor til byen Dunark for at dømme i en mordsag. Borgherren er blevet dræbt, og den skyldige er hans uægte søn Drakan, der forsøger at tilrane sig magten. Det er lykkedes Drakan at få borgherrens søn Nicodemus anklaget for mordet, men da Dinas mor frikender Nicodemus, tager Drakan grovere midler i brug. Han henter Dina til Dunark for at presse hendes mor til en falsk dom. Men Dina har arvet sin mors evne, og sammen med Nicodemus må hun kæmpe for livet og friheden.

Stilistisk deler Cecilie Ekens billedbog ”Mørkebarnet” form med Inger Christensens ”Sommerfugledalen” (1991), da begge er sonetkranse. Inger Christensens værk er en af de mest kendte sonetkranse i dansk litteratur og kredser om, hvordan mennesket i mødet med naturen bliver bevidst om sin egen forgængelighed.

Bibliografi

Romaner

Eken, Cecilie:
Troldmandens søn. 1993.
Eken, Cecilie:
Kongebarnet. 1995.
Eken, Cecilie:
Sikkas fortælling. 1997.
Eken, Cecilie:
Sølvblomst. 2002.
Eken, Cecilie:
Valravnen. 2003.
Eken, Cecilie:
Det Levende Sværd. 2010.
Eken, Cecilie:
Den blinde konge. Høst, 2011. 2. del af Det levende sværd.
Eken, Cecilie:
Din for evigt. Gyldendal, 2012.
Eken, Cecilie:
Den tavse prinsesse. Høst, 2012. 3. del af Det levende sværd.
Eken, Cecilie:
Den døde helt. Høst, 2014. 4. del af Det levende Sværd.
Eken, Cecilie:
Natulv. Høst, 2015.

Digte

Eken, Cecilie:
V. Høst, 2016.

W.I.T.C.H

Eken, Cecilie:
Tågemesterens brønde. 2004.
Eken, Cecilie:
Vejrmagerens storme. 2005.

Den Sorte Safir

Eken, Cecilie:
Ørkenpigen. 2007.
Eken, Cecilie:
Den mørke vej. 2007.
Eken, Cecilie:
Neibars oase. 2008. Bind 3 af Den Sorte Safir
Eken, Cecilie:
De døde bjerge. 2008. Bind 4 af Den Sorte Safir

Max Vero

Eken, Cecilie:
Det nye fly. Høst, 2014. (1).
Eken, Cecilie:
Alarm på basen. Høst, 2015. (2).
Eken, Cecilie:
Skudt ned. Høst, 2015. (3).
Eken, Cecilie:
En vild plan. Høst, 2015. (4).
Eken, Cecilie:
Det sidste togt. Høst, 2016. (5).

Karanagalaksen - serie

Eken, Cecilie: Styrke. Høst, 2018. (1).
Eken, Cecilie: Tillid. Høst, 2018. (2)
Eken, Cecilie: Forbund. Høst, 2019. (3)

Billedbøger

Eken, Cecilie:
Heksehuset. 1998.
Eken, Cecilie:
Vingekatten. 2000.
Eken, Cecilie:
Mørkebarnet. 2007.

Noveller

Eken, Cecilie:
Spinderen. I: Stjernekiggeren 1999 i: Nordlys bd. 4
Eken, Cecilie:
Terra. 1999. I: Den mystiske kuffert.
Eken, Cecilie:
Kyrie Eleison. 2004. I: På den grønne bænk og andre noveller om misundelse og jalousi. Red. Nils Hartmann.
Eken, Cecilie:
Jylland på skideren og andre noveller. UC Syddanmark, Center for Undervisningsmidler, 2010.

Historiestafetter

Eken, Cecilie:
Den blå grif. 1998. Sammen med 6. klasser fra Hvidovre kommune.
Eken, Cecilie:
Kampen om regnbuens planet. 1998. Sammen med 6. klasser fra Hvidovre kommune.
Eken, Cecilie:
Historier om Alting. Cecilie Eken og Sally Altschuler sammen med 7. klasse-elever i Ringkøbing Kommune.
Larsson, Mats; Næss, Atle; Eken, Cecilie:
Rar og rolig: 43 noveller skrevet af skandinaviske unge. 2008.

Børnebog

Eken, Cecilie: Tante Stellas hus : et juleeventyr. Name it, 2017.

Andre udgivelser

Eken, Cecilie: Den mørke vind : en koncertfortælling fra Syrien. Komponist: Kirsten Juul Seidenfaden. Dansk Sang, 2018. (78.69).

Læs mere om Cecilie Eken

Poulsen, Anna:
Mage-løse eventyr 1997 I: Plys nr.11 (81.0105) Om Troldmandens søn og Kongebarnet
Viemose, Rikke:
Fantasy siger os noget. 2005. I: Børnelitteratur. - 2005. - S. 65-86: ill. Interview med Cecilie Eken, Lene Kaaberbøl

Om forfatterskabet

Links

Besøg Cecilie Ekens egen hjemmeside, hvor hun fortæller og sit liv og sine bøger.
Her får man de vigtigste pejlemærker i Cecilie Ekens forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
På biblo kan du finde en oversigt over Cecilie Ekens bøger samt bøger, der handler om hendes forfatterskab.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Cecilie Eken

Kilder citeret i portrættet