Per Olov Enquist blev født i en arbejderfamilie i Hjoggböle i Nordsverige i 1934. Han studerede på Uppsala Universitet fra 1955 - 64, hvor han fik sin M.A. med et speciale om Thorsten Jonssons kriminalromaner.
Enquist er tidligere svensk mester i højdespring, hans rekord er 1,97 m. Nogle af de bedste beretninger om idrættens verden findes i Enquists forfatterskab.
Fra 1970-71 boede Enquist i Vestberlin og i 1973 var han gæsteprofessor ved UCLA i Los Angeles. Berättelser från de inställda upprorens tid (1974) er inspireret af forfatterens ophold og forelæsning i Californien.
Hans meget omfattende forfatterskab begyndte blandt 60´er generationens modernister med debutromanen Kristallögat (1961).