Om Knud Erik Pedersen

Knud Erik Pedersen er født den 4. juli 1934 i landsbyen Skarpsalling, som ligger i det nordvestlige Himmerland tæt ved Løgstør. Opvæksten i et nøjsomt husmandssted på landet foregik i en søskendeflok, som foruden forfatteren talte yderligere tre drenge. Faren var eneforsørger og - opdrager, for moren døde, da Knud Erik Pedersen var knap 5 år gammel. Foruden driften af husmandsstedet passede faren sit arbejde som landpost, mens skiftende tjenestepiger tog sig af husførelsen derhjemme.

Den tidlige skolegang foregik i "den stråtækte" derhjemme i landsbyen, mens mellemskole- og realeksamen blev taget i Løgstør. Siden gik turen til Ranum Seminarium, hvor en lærereksamen blev erhvervet i 1956.

Priser
1985 Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger.
1986 Knud Nissen-prisen.
1987 Martin Andersen Nexø-prisen.
1997 Blicherprisen.
2003 Limfjordsegnens litteraturpris.