Knud Erik Pedersen

Tove Holst 1993
Main image
Pedersen, Knud Erik
© John G. Dinesen

Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet romaner for børn og unge.
I 1977 debuterede Knud Erik Pedersen med Puslinglandet, en roman for voksne, og i 1980 fulgte fortsættelsen Fra asken. En opfordring fra forlaget Gyldendal til at omforme voksenbøgernes stof til en bog for børn blev taget op, og Esben udkom i 1982. Med tiden er det blevet til adskillige bøger om Esben Poulsen fra Skarring for såvel børn som for voksne.

Artikel type
boern

Om Knud Erik Pedersen

Knud Erik Pedersen er født den 4. juli 1934 i landsbyen Skarpsalling, som ligger i det nordvestlige Himmerland tæt ved Løgstør. Opvæksten i et nøjsomt husmandssted på landet foregik i en søskendeflok, som foruden forfatteren talte yderligere tre drenge. Faren var eneforsørger og - opdrager, for moren døde, da Knud Erik Pedersen var knap 5 år gammel. Foruden driften af husmandsstedet passede faren sit arbejde som landpost, mens skiftende tjenestepiger tog sig af husførelsen derhjemme.

Den tidlige skolegang foregik i "den stråtækte" derhjemme i landsbyen, mens mellemskole- og realeksamen blev taget i Løgstør. Siden gik turen til Ranum Seminarium, hvor en lærereksamen blev erhvervet i 1956.

Priser
1985 Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger.
1986 Knud Nissen-prisen.
1987 Martin Andersen Nexø-prisen.

Debut og børnebøger

I 1977 debuterede Knud Erik Pedersen med Puslinglandet , en roman for voksne, og i 1980 fulgte fortsættelsen Fra asken . En opfordring fra forlaget Gyldendal til at omforme voksenbøgernes stof til en bog for børn blev taget op, og bogen med titlen Esben udkom i 1982.
Med tiden er det blevet til adskillige bøger om Esben Poulsen fra Skarring for såvel børn som for voksne.

Efter 25 år som lærer i folkeskolen søgte Knud Erik Pedersen i august 1982 orlov for at få mere tid til at skrive. Siden har han ernæret sig som forfatter, oversætter og foredragsholder.

Barndommens land

Kilden og inspirationen til forfatterskabet ligger fast forankret i barndommens land, hvor der findes mange lighedspunkter mellem forfatterens og Esbens barndom.

Selv om Knud Erik Pedersen lægger sine egne barndomserindringer til grund for fortællingerne om Esben, betyder dette ikke, at man kan sætte lighedstegn mellem de to ting. Bøgerne er på ingen måde en nedskrevet virkelighed, som man kan læse med en facitliste i hånden. Der er i stedet for tale om en kraftigt bearbejdet og en om- og tildigtet erindringsfortælling, hvor romanernes personer kan være sammensat af noget af Knud Erik Pedersen selv og måske elementer fra flere personer, som findes eller fandtes i virkeligheden.

Om Esben-bøgerne

Forfatteren lægger en stor mosaik frem for os. De enkelte små brikker i mosaikken udgøres af levende og detaljerige hverdagsbegivenheder, der i sig selv er temmelig undseelige. Omdrejningspunktet i de enkelte episoder er en tæt og fortrolig stemning, som skaber nysgerrighed og giver indsigt i Esbens verden.

Gennem alle fem Esben-bøger gror person- og miljøskildringerne langsomt og sindigt frem, lige til det afrundede og færdige værk viser sig, når Esben ved skillevejen er læst til ende. Så står billedet knivskarpt, afgrænset som den tid, der giver handlingsforløbet ramme at udfolde sig i.

Handlingen strækker sig fra den 9. april 1940 om formiddagen til den 4. maj 1945 om aftenen. Inden for samme tidsramme tages læseren med på en rejse ind i en følsom drengs fysiske og psykiske univers. Her oplever man, gælder sig og frygter sammen med Esben på hans niveau og på hans præmisser. Det er Esben, som har synsvinklen, og tingene sker og udvikler sig fra hans udkigspost og i hans tempo.

Nogle motiver i forfatterskabet

Et af motiverne i Esben-bøgerne er at skildre - ikke blot et barn - men selv det at være barn. Udgangspunktet er ganske vist et lille landsogn i en afkrog af Danmark, men der er ingen følelsesmæssig forskel på at være barn på landet og i byen. Det er blot omgivelserne, der er forskellige. Der er heller ingen følelsesmæssige forskel på at være barn i 1940´erne og i dag. Det er kun de ydre rammer, der har forandret sig. Derfor er trækkene i Esben-figuren også genkendelige for alle børn til alle tider ligegyldigt hvor, de bor.

Et andet motiv i bøgerne er det at være anderledes i sit miljø. Dette gælder både den frygtsomme og forsagte Esben med miljøets uvante trang til både at læse og skrive og den evnesvage bror Karl. Karl har sin helt nødvendige plads i familiefællesskabet og i den daglige drift af husmandsstedet. Den plads udfylder han. Skildringen af ham er nænsom, varm og respektfuld. Portrættet af Karl er enestående og viser tydeligt, at der rører sig dybe, varme følelser og en sund menneskelig dømmekraft også i evnesvage mennesker.

Som en vibrerende undertone spiller døden og angsten for at miste med som endnu et af bøgernes hovedmotiver. Det trækkes frem i scenerne med dyr, der dør, morens farvel til Esben, angsten for hvad der kan være sket, når faren er lidt forsinket på hjemvejen, angsten for verdens undergang osv.

Personer og sprog

Bedst og mest indgående er Esben og faren beskrevet, men også de andre figurer er tegnet med præcise streger.

Knud Erik Pedersen anvender et knapt, enkelt, rytmisk og underfundigt sprog med korte sætninger. Denne fortælleteknik lægger sig tæt op ad en mundtlig fortælletradition, hvor den jyske dialekt får lov at stå, når det er nødvendigt, og hvor hvert ord er nøje overvejet. Det er i høj grad i sprogbrugen, det psykologiske portræt af Esben træder frem og afspejler de dybe facetter i hans sind.

Alt det underforståede, det, som ikke står på linierne, men mellem dem, er en afgørende del af bøgernes overbevisende jyske særpræg. Det er dette, som er med til at gøre teksten nærværende og vedkommende, og som kan give læseren mulighed for selv at leve sig ind i drengen Esbens tanker og følelser.

Lige så betydningsfuld er den karakteristiske underspillede humor. Den lurer tit under overfladen, hvorfra den overraskende kan vælde frem og spille med som Esbens selvironiske distance, og kommer til udtryk i en forsonende og lys tone.

Bibliografi

For børn og unge

Pedersen, Knud Erik:
Esben. 1982 * 1. del af serie
Pedersen, Knud Erik:
Esben og Jakob. 1982 * 2. del af serie
Pedersen, Knud Erik:
Esbens hemmelighed. 1984 * 3.del af serie
Pedersen, Knud Erik:
Dommedag nu, Esben? 1985 (forkortet udgave af: Esbens flugt)
Pedersen, Knud Erik:
Joel og drømmefuglen. 1985 *
Pedersen, Knud Erik:
Esbens flugt. 1986 * 4. del af serie
Pedersen, Knud Erik:
Esben ved skillevejen. 1990 * 5. del af serie
Pedersen, Knud Erik:
Er der håb, Cassio? 1991
Pedersen, Knud Erik:
Fra verdens skabelse til ragnarok: fortællinger om guder og jætter i Norden. 1994 * (29.3) Også med titel: Guder og jætter i Norden: fra verdens skabelse til ragnarok. (29.3)
Pedersen, Knud Erik:
Esben i det fremmede. 1996 * 6. del af serie
Pedersen, Knud Erik:
Hvem der først bliver vred. 2000 Illustreret af Palle Bregnhøi. (bi 39.12)
Pedersen, Knud Erik:
Peik 2003 Illustreret af Palle Bregnhøi. (bi 39.12)
Pedersen, Knud Erik:
Pjaltehætte. 2006. (bi 39.12) Illustreret af Palle Bregnhøi.

Bøger for voksne

Pedersen, Knud Erik:
Puslinglandet. 1977 * 1. del af serie
Pedersen, Knud Erik:
Fra asken. 1980 * 2. del af serie
Pedersen, Knud Erik:
Lystgården. 1984 * 3. del af serie
Pedersen, Knud Erik:
Hanegal bag muren. 1986 *
Pedersen, Knud Erik:
I fjederhammen. 1989 * 4. del af serie
Pedersen, Knud Erik:
Sommerblusset. 1999 * 5. del af serie
Pedersen, Knud Erik:
Puslinglandet; Fra asken. 2004. 1. samlede udgave.
Pedersen, Knud Erik:
Under kommando. 2004. 6. del af serie.

Læs mere om Knud Erik Pedersen

Gormsen, Jakob:
En egn og dens mennesker. Om Esbens baggrund. 1985 I: Plys, 1, 1985, s. 18-21. (81.0105)
Holst, Tove:
Knud Erik Pedersen. 1993 (99.4 Pedersen, Knud Erik)
Holst, Tove:
Forfattere i skolen. 1996 (81.67)
Glistrup, Eva:
Esben - ikke til at slippe - om Knud Erik Pedersens romanserie. 1997 I: Plys 11, side 94-100. 1997
Jacobsen, Gunnar:
Knud Erik Pedersen 1999 (99.4 Pedersen, Knud Erik)

Links

Her får man de vigtigste pejlemærker i Knud Erik Pedersens forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
Forfatterportrætter udarbejdet af bibliotekarer over hele landet. Portrætterne indeholder blandt andet biografi, bibliografi, tekstuddrag og lyd-eksempler.