Nogle motiver i forfatterskabet

Et af motiverne i Esben-bøgerne er at skildre - ikke blot et barn - men selv det at være barn. Udgangspunktet er ganske vist et lille landsogn i en afkrog af Danmark, men der er ingen følelsesmæssig forskel på at være barn på landet og i byen. Det er blot omgivelserne, der er forskellige. Der er heller ingen følelsesmæssige forskel på at være barn i 1940´erne og i dag. Det er kun de ydre rammer, der har forandret sig. Derfor er trækkene i Esben-figuren også genkendelige for alle børn til alle tider ligegyldigt hvor, de bor.

Et andet motiv i bøgerne er det at være anderledes i sit miljø. Dette gælder både den frygtsomme og forsagte Esben med miljøets uvante trang til både at læse og skrive og den evnesvage bror Karl. Karl har sin helt nødvendige plads i familiefællesskabet og i den daglige drift af husmandsstedet. Den plads udfylder han. Skildringen af ham er nænsom, varm og respektfuld. Portrættet af Karl er enestående og viser tydeligt, at der rører sig dybe, varme følelser og en sund menneskelig dømmekraft også i evnesvage mennesker.

Som en vibrerende undertone spiller døden og angsten for at miste med som endnu et af bøgernes hovedmotiver. Det trækkes frem i scenerne med dyr, der dør, morens farvel til Esben, angsten for hvad der kan være sket, når faren er lidt forsinket på hjemvejen, angsten for verdens undergang osv.