Med digitale tekstelementer, som f.eks. hashtags og filtypenavne, som fast del af digtersproget og en præmis om den digitale verden som en uundgåelig faktor i vores følelsesliv er det tydeligt, hvordan Caspar Eric bl.a. har fundet inspiration i forfatteren Tao Lin, som han værdsætter højt. Fælles for Tao Lin og unge forfattere som Eric, der inspireres af ham, er, at når de skriver om internettet og om MacBooks og iPhones, så handler det ikke bare om at lave kokette referencer. Det handler om internettet og den moderne teknologi som erfaring, ligesom Kafka skrev om det gryende industrialiseringssamfund som erfaring, mener litteraturforsker Mikkel Krause Frantzen (Emil Eggert Scherrebeck: Hvis Kafka havde været på MDMA og Twitter. Information, 2015-01-09).
Men også en afstandtagen fra politiske spørgsmål slår ud hos ”pop-poeterne”, som Eric selv fortæller: ”Hos mange af de amerikanske digtere, jeg læser, som skriver popagtige ting, Tao Lin og slænget fra forlaget Muumuu House, kan man fornemme, at der har været en uvilje mod at have en politisk retorik i digtningen […] Det er jeg også ramt af. Vi er begyndt at se, at det politiske spil er et spil. Og det kan man ikke gennemskue eller være en del af.” (Katrine Hornstrup Yde: En følsom statusopdatering. Information, 2014-08-15). Det ændrer sig dog med ”Nye balancer”, som gerne går i kødet på identitetspolitiske emner. Det samme gør Glenn Bechs romanmanifest ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” fra 2022, der blandt andet behandler homofobi og retter sin vrede mod de privilegieblinde med den trygge barndom.
Og apropos privilegier – i ”Nye balancer” refererer Eric til Maria Gerhardts beskrivelse af de raskes verden i hendes sidste bog ”Transfervindue” fra 2017. Her beskriver Gerhardt sit eget forløb som terminal kræftpatient i en afskærmet nærmest parallel virkelighed på et hospice. Ligesom ”Nye balancer” beskriver ”Transfervindue” det danske sundhedssystem med patientens øjne.